”Efterspillet” er skrevet af Anne Mette Hancock. Udgivet af Lindhardt og Ringhof den 17. marts 2026.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Forlaget skriver: Journalist Heloise Kaldan har gjort karriere på andres tragedier. Hendes true-crime-podcast, Efterspillet, er på kort tid blevet landets mest lyttede, og hun inviterer drabsefterforsker Erik Schäfer i studiet for at fortælle om sagen, der gjorde ham til en markant figur i dansk kriminalhistorie: opklaringen af syv brutale drab begået af billedkunstneren Hans Verni.
Dagen efter udsendelsen vågner København til endnu et drab. En ung kvinde findes død i gårdhaven bag Den Katolske Kirke, knivdræbt og positioneret på samme sirlige måde, som Verni i sin tid efterlod sine ofre.
Schäfer er overbevist om, at der er en copycat på spil, men da Heloise begynder at grave i sagen, vokser hendes tvivl. Har Schäfer og hans gamle makker sat en uskyldig mand i fængsel? Hvad er det, han skjuler for hende? Som tiden skrider frem, må Heloise spørge sig selv, hvem der egentlig manipulerer hvem.
”Efterspillet” er fjerde bind i serien om journalist Heloise Kaldan og drabsefterforsker Erik Schäfer. De foregående hedder: ”Ligblomsten”, ”Mercedes-snittet” og ”Pitbull”.
Mercedes-snittet er grunden til at du sidder og læser på denne blog, for da den skulle udkomme, spurgte Lindhardt og Ringhof, på deres facebookside, om der var nogen som kunne tænke sig at læse den og skrive en kort anmeldelse. Jeg havde spottet Ligblomsten og hørt Anne Mette Hancock fortælle om den på Krimimessen, så jeg skrev noget i retning af at jeg glædede mig til at læse en 2ér der sparkede røv – jeg blev valg til at læse, og det blev starten på Fru Thulstrup. Jeg lavede webside og det var noget jeg aldrig havde prøvet for, så det tog tid, og når man ikke er computernørd, var det også svært, men det gik – og hold nu op hvor var det en god beslutning.
Ordene om ”Efterspillet” behøver ikke være mange – den er præcis lige så genial som de foregående bøger i serien. Anne Mette skriver med en dygtighed og nerve, som ikke mange besidder. Hun har skabt et interessant univers, hvor der er plads til almindeligheder samtidig med at vi følger opklaringen, og gyser over Heloise´s evne til at kaste sig selv for løverne. Bogen har været 6 år undervejs, men den har været ventetiden værd. Det er lidt som at komme hjem, når man møder Heloise og Schäfer igen. De to har et helt unikt venskab, og brik for brik samles puslespillet, indtil hele billedet afsløres for læseren – det er super spændende og jeg var max underholdt hele vejen igennem. Det hele ligger mellem linjerne, gemmer sig i skyggerne – alle hemmelighederne. For er en mand blevet uskyldigt dømt og sendt mange år i fængsel, er der en copycat på spil eller hvad pokker sker der?
Hvis du ikke har læst serien endnu, er her den største opfordring – men start fra begyndelsen med nummer 1 i serien – Ligblomsten, for baggrundshistorien er mindst lige så spændende som gåden i de forskellige bind.
Da Pitbull udkom, var vi nogle stykker der fik ret hårde hug af en journalist fordi han syntes vi var for begejstret, Med fare for at få hug, igen, tillader jeg mig at være lige så begejstret – igen. Anne Mette, du får alle lakridspiberne…
Bogen får 6 (af 6) lakridspiber
Se mere her:
ISBN:978-872-7211-312
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Forfatter; Anne Mette Hancock
Titel; Efterspillet
Sidetal: 400