6-7 april 2019 slås dørene op til en weekend i bog-himmerige. Især hvis man er krimielsker. Har du ikke været på messen før, kan du med fordel læse med her…
Det hele foregår i den gamle Statsfængsel i Horsens.
Det første man gør er at anskaffe sig et program. De ligger på de fleste biblioteker og ved din lokale Bog & Ide´. Programmet kan også findes elektronisk her men jeg syntes det er nemmere at have et fysisk eksemplar.
Første side i programmet giver de praktiske oplysninger. Men er der noget du mangler/vil vide, så spørg endelig. Som nogen af jer måske ved, har jeg et dårligt knæ og går med krykker eller rollator og jeg kan sagtens komme rundt. Men spørg gerne…
Man kan sagtens besøge messen uden at planlægge i forvejen men man får så meget mere ud af at lægge en slagplan. Der er foredrag og interview rundt omkring i de forskellige bygninger. Jeg plejer at skrive en liste med alt hvad jeg kunne tænke mig at høre. Velvidende at det aldrig lader sig gøre at nå det hele. Herefter forsøger jeg at pusle det jeg allerhelst vil høre sammen og ender som regel med en brugbar liste. Den skal så sammenholdes med min venindes liste… Noget af et puslespil.
Der ud over er det smart at afsætte tid til bare at være… At gå rund og kigge på forlagenes stande, tale med de forskellige bogfolk og forfattere og sidst men ikke mindst, købe sig fattig i bøger. Der plejer at være ret gode tilbud. Så mangler du noget på boghylden, kan du med fordel skrive en ønskeseddel. De forskellige forlag og forfattere med egen stand holdet til i Margasinet, her finder du også Sort og Rød scene. Her kan du være heldig at få en forfatter-krussedulle i din bog – du må gerne medbringe den du har hjemme… Det er her man rigtig kan mærke stemningen. Det summer af liv, dufter af bøger og emmer af god stemning… Jeg elsker det
Sidste år hørte vi blandt andet
Men som skrevet før, er du i tvivl om noget, så spørg. Kan jeg ikke svare, finder jeg en som kan…
Ses vi? Det håber jeg. Hold øje med lakridspiberne…