Morder

”Morder” er skrevet af Per Dreyer. Udgiver af forlaget Griffle den 14. november 2019.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

Fra bogens bagside: En lille håndfuld kriminelle har stablet en god forretning på benene, som radikalt ”opklarer” forbrydelser begået i miljøet. Det viser sig dog snart, at én rødehånd ikke er nok, så banden må se sig om efter en lærling. Mordere hænger ikke på træerne, men Laksen udser Jimi som godt potentiale. 
For at kunne styre Jimis dæmoner og hang til sexrelateret vold mod kvinder, sætter Laksen ham i behandling hos dominaen, Lucy.

Jimis første opgave er bestillingsmordet på en velanskevet journalist, men selvom hans far var lejesoldat, ved Jimi ikke, om han selv rummer det, der skal til for at kunne slå et andet menneske ihjel. 

”Morder” er første bind i Per Dreyers serie, som er planlagt som en trilogi om menneskets kriminelle skyggesider.

Bogens hovedperson Jimi er, uden tvivl, voldpsykopat, han er også skingrende sindssyg, en idiot, en selvoptaget skid men også virkelig mærket at det, han kommer fra… Her kunne man starte en længere debat om arv og miljø, som i dette tilfælde hænger ret godt sammen. Men jeg er stor fan af at handlingen ikke spoiles, så jeg fortæller ikke mere om Jimis baggrund, det læser I selv. Men nævner blot at det er crazy.

Jimi´s historie er vanvittig men jeg skulle virkelig være tålmodig under læsningen. Jeg skulle over 120 sider ind i bogen inden der begyndte at ske noget, jeg syntes var spændende. Bevares der var momenter i løbet af de 120 sider, men jeg syntes meget, at det var en opremsning af Jimi´s seksuelle bedrifter… Selvfølgelig har man brug for Jimi´s baggrundshistorie men jeg syntes det blev en anelse for trættende. Jeg blev faktisk en smule træt af alt det knalderi. Måske er det mest en historie skrevet til mænd? Selv om jeg tror at mænd ikke gider læse om det – de vil hellere gøre det!

Jimi skal oplæres til at være denne gruppes ”rødehånd” ham som dræber, ham som er gruppens bøddel. En lille gruppe mennesker, som kan lejes til nærmest hvad som helst, lige fra tæsk til drab og som driver et bordel ved siden af. Det lyder utroligt og bliver, i min optik, lidt for utroværdigt. Det er svært at skjule noget for politiets teknikere og her, bliver der bare gjort lidt rent, også tror man, at man er sluppet af sted med mordet.

Ok, jeg lyder lidt sur. Det er jeg faktisk ikke, bogen er underholdende men den skal ikke læses med krimibrillerne på. Jeg er nok bare lidt for miljøskadet og har derfor svært ved at tage de før nævnte krimibriller af. Men læs bogen som underholdning og du får en vanvittig historie med virkelig crazy personligheder som lever i en verden uden regler. Man siger godt nok at virkeligheden overgår fantasien og vi har da også et par eksempler her i Danmark, bare se på Peter Lundin eller Peter Madsen. Meeeen her bliver det lidt for fantastisk.

Bogen får 3 (af 6) lakridspiber…

2 thoughts on “Morder

  1. Hej Jeanette vil bare lige høre om du har læst bøger af Lone Theils, selvfølgelig har du det, men er de vær at købe hilsen Annie

    1. Hej Annie
      Ja, det har jeg. Jeg har anmeldt Hjemvendt og Stilleleg. Hvis du skriver titlen i søgefeltet her på siden, kan du finde min anmeldelse.
      De er helt sikkert værd at læse.
      Vh Fru T

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *