”Nemesis” er skrevet af Chris Carter. Udgivet på forlaget Jentas den 21. juni 2019.
Dette er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Robert Hunters ven fra studietiden, faktisk hans eneste ven fra dengang, er flygtet fra sit fængsel. Lucien Folter´s karriere blev nemlig lidt usædvanlig – han blev seriemorder. Det eneste Lucien ønsker er hævn, hævn over den som fik ham fængslet… Det bliver grimt, rigtig grimt…
Dette er den tiende bog i serien om Robert Hunter og hans makker Carlos Garcia. De foregående kan findes på Jentas hjemmeside – klik her
Bogen kan læses selvstændigt men jeg vil anbefale at man starter fra nummer 1, da der er meget baggrundshistorie og især efter ti bøger. Chris Carter anbefaler også selv af man læser ”Ondskab” som er nummer seks i rækker, for at forstå forholdet mellem Lucien Folter og Robert Hunter.
Er du svimmel en bog… Jeg har altid været vild med Chris Carter og denne, som er nummer ti i rækken, skuffer bestemt ikke. Vi kommer tæt på, virkelig tæt på. Robert Hunters studie og værelseskammerat Lucien Folter er sluppet fri. Han karriere som seriemorder er lang og han har virkelig mange menneskeliv på samvittigheden. Lucien fortsætter hvor han slap og i et vanvittigt spil, er det Hunters opgave at stoppe ham.
Vi er helt inde i hovedet på Lucien og lige når man tænker, at nu kan det ikke blive værre. At nu kan han ikke finde på mere ondskab, at nu er grænsen nået – så eksplodere han i et inferno af morbide morderiske ondskabsfuldheder. Det er sindsygt, det er grænseoverskridende, det er næsten mere end man orker at læse om men jeg er vild med det. Chris Carter kan noget med ord og de billeder, ordene giver inde i hovedet. Han kan overraske, skræmme livet af dig, få dig til at græde og grine og få dig til at læse videre i bogen, nærmest desperat, for at finde ud af hvad der sker…Han er mester i plots og at få historien til at twiste. Man bliver snydt gang på gang og jeg elsker det. Det er grusomheder på bogform og absolut ikke for sarte sjæle. Her er ikke sparet på detaljerne og man forundres over hvor mange måder et menneske kan tages af dage…
Selvfølgelig får vi også et par lektioner i whisky for Robert Hunter drikker whisky efter sir humør og han ved virkelig nørdet meget om denne drik.
Jeg er kæmpe fan og kan slet ikke vente på den næste i rækken.
Chris Carter er suveræn til at overraske læseren
Bogen får 6 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup siger læs, bare læs…
