”Den tavse røver” er skrevet af Eva Maria Fredensborg. Udgivet af People´s press den 1. marts 2019. Bogen er oprindeligt udkommet som en Storytel orginal og er tilgængelig på lyd og e-bogs mediet Storytel og Mofibo.
Dette er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Et tyndtbefolket område øst for Stockholm hærges af en række hjemmerøverier. Der bliver dannet en eliteenhed af særlige talenter fra Det Fællesskandinaviske Akademi for Gerningsmandsprofilering. Gruppens måske største talent, er den unge kvinde Nadia Elmkvist. Hun har et helt særligt talent for at aflæse kropssprog. Hun og gruppen arbejder sammen med det lokale politiets kontakt Hampus Cedergren. Da hjemmerøveren ikke taler, her ad navnet ”Den tavse røver” er der nogle, der fornedres til at tro, at gerningsmanden skal findes blandt de 1800 asylansøgere som befinder sig på skibet Ocean Gala som ligger i havnen.
Nadia Elmkvist har en helt særlig evne. Hun er eminent til at aflæse kropssprog og derfor fantastisk god til at afhører anholdte. Hun kan få noget ud af den mindste bevægelse ansigtet kan lave. Hun ser på hvordan holdningen er, hvordan man bevæger hænder og hvordan man stiller sine fødder. Jeg syntes, det hun kan og hvordan det er beskrevet, er så super godt. Jeg er vild med den slags personer, dem som har en helt særlig nørdet evne. Jeg kom til at tænke på en tv serie som handler om lidt det samme, i serien ”Lie to me” bruger de nogle af de samme teknikker – love it… Bogens anden hovedperson Hampus Cedergren er den tavse kæmpe. Han er en enspænder, bor alene med sin hund, men gemmer på hemmeligheder som afsløres lidt efter lidt. De to er lidt hinandens modstykker. Den ene tavs, eftertænksom og tilbageholdende og den anden hurtig tænkende, frembrusende og hurtigt konkluderende. De er et godt makkerpar, jeg glæder mig til at læse mere.
Bogens handling piller ved det sted vi alle skal kunne være trygge nemlig vores hjem. Jeg kan ikke forestille mig noget mere frygteligt at blive udsat for et hjemmerøveri. Det er med til at gøre bogen en tand mere uhyggelig, da den automatisk sætter flere tanker i gang.
Bogen er skrevet smukt og levende. Dialogerne er troværdigt bygget op, man føler nærmest man står ved siden af og lytter og kan på grund af de fine beskrivelser, mærke kulden fra den svenske vinter.
Dette er ikke en action-krimi men mere en krimi som spiller på det psykologiske. Den kravler ind under huden og får læseren til at tænke – Hvad nu hvis?
Bogen får 5 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup læser helt sikkert med på nummer to i serien!