”Utro” er skrevet af Henrik Frederiksen. Udgivet af Frederiksens Forlag den 10. november 2018.
Dette er et anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Handlingen foregår i og omkring et stille villakvarter på Frederiksberg i København. Bogens jeg fortæller deler lejlighed med sin ven ”Pastoren”, en tidligere præst, som navnet antyder. Pastoren er dog gået en anelse i hundene, han drikker meget. De to driver et firma som har til hensigt at hjælpe unge mennesker på rette vej. De har fået til opgave at hjælpe Christian, en ung mans, som har problemer med temperamentet og sandheden. En nat kommer der et telefonopkald, Christians families hus brænder…
Jeg fik af vide at bogen var en historie om utroskab og spænding. Utroskab er der en del af… Spænding, not so much…
Jeg er desværre ikke fan. Jeg syntes bogen er for snakkende. Og hvad betyder det? Jo, det handler i bund og grund om de to mænd som deler lejlighed. De taler og analyserer alt ihjel og har altid virkelig lange forklaringer og samtaler om alt. De lever en sølle tilværelse og kunne måske selv bruge et råd eller to. Det er en meget ”inde i hovedet” på fortæller personen bog og den faldt desværre ikke i min smag. De to mænd som deler lejlighed har et firma, hvor formålet er at hjælpe unge med problemer. Jeg syntes bare at når de møder deres klient, her Christian, er det en tynd kop the de servere for ham. Den eneste person som jeg kunne sympatisere en anelse med, er Fru Meinert som man møder sidst i bogen. Hun er sig egen og blæser på både andres mening om hende og på janteloven, dog lykkes det at fremstille hende som et sexhungrende monster og det er synd…
Spændingsdelen kan ligge på et meget lille sted. Som krimilæser søger man bare mere spænding og fart end denne bog giver. Jeg er overbevist om at hvis man er til romaner hvor ting bliver psykoanalyseret. vendt og drejet og er til lange tanke enesamtaler, er man sikkert vild med den her slags litteratur. Den var bare ikke mig…
Bogen får 1 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup er desværre ikke fan