”Det første juletræ” er skrevet af Elly Griffiths. Udgivet af Gads den 29. oktober 2020.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Fra bogens bagside: Der er tre dage til jul, og en bitter vind blæser over Norfolk. Før hendes datter blev født, var jul ikke noget, som arkæolog Ruth Galloway gjorde sig i. Men nu skal det være. Hun skal købe et juletræ, gøre huset rent, lave mad og købe gaver. Men tiden flyver, og selv de allerbedste planer kan gå gruelig galt.
Du får med denne bog en lille, kort og hyggelig historie om Ruth Galloway og et lille indblik i hendes liv og væsen. Ruth har aldrig rigtig fejret julen, men i bogen er det datteren Kates anden jul og i år skal der jules. Bogen er velskrevet og som alle de andre bøger om Ruth Galloway, er der tilsat en god portion humor. F.eks. er Ruth den type, at når hun hører Chliff Richard synge ”Christmas time, Mistletoe and wine” så tænker hun på den døde pige, hun fandt med mistelbær i maven – det er et typisk Ruth Galloway træk…
Bogen er med sine 47 små sider, perfekt til oplæsning af et lille juleeventyr. Den kan også bruges som den perfekte ekstra-gave til en som elsker bøger, eller en som ikke ved at vedkommende elsker bøger, men kommer til det… Den vil også funger fint som mandelgaven eller en gave til værten, selv om vi ikke må mødes så meget i denne tid – men den kan også sendes som et udvidet julekort. Det er kun fantasien der sætter grænser.
Den er smuk, den er hyggelig, den er om Ruth Galloway og om jul…
Bogen får 5 (af 6) lakridspiber