Stedfortræderen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”Stedfortræderen” er skrevet af Carsten Busk udgiver på forlaget Hovedjægerne juni 2018. Bogen er nr 3 i serien om Charlotte Winter.

Dette er et anmelder eksemplar jeg har fået tilsendt fra forfatteren.

 

I bogen møder vi kriminalassistent Henrik Hansen som arbejder på Politigården i København. Han har en aftale om at mødes med sin barndomsven Otto Levin. Otto betragtes som ”En af det 21. århundredes mest indflydelsesrige tænkere” og er en sand verdensborger. De spiser, drikker et par øl og hygger som gamle venner gør, inden Otto, samme aften, skal holde et foredrag i Operaen omtalt som ”Verdens førende ekspert vil afsløre den største globale finansielle hemmelighed” Aftenen ender fatalt for dem begge. Otto bliver skudt og Henrik anholdes for mordet. Dette starter en jagt på sandheden. Charlotte Winter, auditør, bliver Henriks livline. Da Henrik er fængslet er det Charlotte som efterforsker mordet på Otto. Det starten en historie som trækker tråde rundt i verden. Fra Vatikanet rundt i mange lande også Danmark – et hemmeligt Netværk trækker i trådene og styrer slagets gang. Kan Charlotte Winter og co bevise at Henrik er uskyldig og måske redde verden? For hvem ejer egentlig verden?

 

Bogen bærer præg af rigtig god research. Man mærker hele tiden forfatterens store viden og lyst til at fortælle og forklare. Nogle gange bliver det dog for meget. Flere steder spurgte jeg mig selv om jeg læste en krimi eller en faktabog? De lange og kringlede forklaringen gør at man glemmer hvor man var og tager fokus fra hovedhistorien. Nogle steder bliver samtalerne mellem personerne også til lange forklaringer, hvor man tænker, at sådan er der ingen som taler sammen. Bogens hovedperson Charlotte Winter fungerer godt. Jeg er vild med stærke kvindelige hovedpersoner. Hun fremstår stærk og handlekraftigt med begge ben solidt på jorden. Lad os bare høre mere til hende. Bogen har et tvist af drengerøvshumor, som er et forfriskende pust midt i alt det alvorlige. En bog som har en god historie og et interessant plot men lige mangler det sidste.

Bogen får 3 (6) lakridspiber

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *