Splinter i blodet

 

 

 

 

 

 

”Splinter i blodet” er skrevet af Ashley Dyer. Udgivet af forlaget Klim den 24. oktober 2018.

Dette er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

Kriminalassistenterne Ruth Lake og Greg Carver er på jagt efter en seriemorder. Denne seriemorder har en helt særlig signatur. Offerene findes påklædt, omhyggeligt placeret og tatoveret over hele kroppen. Disse tatoveringer er ikke lavet med en almindelig tatoveringsmaskine, men derimod med en torn – derfor navnet Tornemorderen. Men da Ruth finder Greg skudt, i hans eget hjem, tager sagen en anden drejning som lader mange spørgsmål følge. For finder Ruth i virkeligheden Greg? Eller er det hende som har skudt ham? Hvorfor sletter Ruth sporene i Gregs lejlighed? Og hvor og hvem er Tornemorderen?

”Ashley Dyer er et pseudonym for kriminalforfatteren Margaret Murphy og den retsmedicinske ekspert Helen Pepper. Splinter i blodet er en nervepirrende psykologisk thriller.”

 

 

 

 

 

 

 

”Quid pro quo” – Noget for noget…

Denne bog er fuld af personer med hemmeligheder. Nogle afsløres og nogle forbliver hemmelige. Noget for noget er blot en del af temaet. Det giver hele historien et spændingsniveau, som topper gang på gang. Det er dog slutningen som suverænt er bedst, da -noget for noget- temaet træder kraftigt frem, men som jeg også gerne så, var kørt meget længere ud. Men da det er meldt ud, at denne bog, er den første i en serie, ønsker forfatteren sikkert at bevare nogle hemmeligheder til de næste bøger. Persongalleriet er ikke særlig stort, men de som er, er godt og levende beskrevet. Man får lyst til at læse mere og lære dem bedre at kende. Handlingen foregår i Liverpool – England og centeres omkring politistyrken. Bogen har et virkelig godt plot, jeg formåede ikke at gætte hvem moderen var, før det blev afsløret. Man tror mange gange, at man har gættet gåden, bogens handling leger med ens tanker og man kastes hid og did og kommer i tvivl flere gange. Det er godt gået! Alt i alt en spændende politi/seriemorder/psykologisk krimi…

Er du til psykologisk krimi fyldt med hemmeligheder og plot som ikke lader sig gennemskue, er det denne bog, du skal vælge.

Bogen får 4 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup glæder sig til, at der afsløres flere hemmeligheder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *