”Stille skrig” er skrevet af Katja Ranvits. Udgivet af Forfatterskabet.dk den 24. juni 2019.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Fra bogens bagside: ”Hun undertrykte et gisp, idet blodet fra et stort sår på maven løb ned ad benene. Og først nu forstod hun det. Hun var ofringen.”
En lun sommernat finder pædagogen Cecilie Knudsen en hårdt såret kvinde i skoven tæt ved Solvang Behandlingscenter.
Den ukendte kvinde bærer en dagbog, hvis grusomme beretninger viser sig at have tråde til en af Danmarkshistoriens værste kidnapningssager.
Dagbogen rækker sine lange, mørke fangarme ud efter alt omkring sig. Og byder ondskaben indenfor i Cecilies liv.
Pludselig ånder fortiden Cecilie tungt i nakken. En fortid hun har kæmpet for at undslippe.
STILLE SKRIG er en historie om hvad der sker, når mennesket står over for en virkelighed, der udfordrer de rammer og normer, man lever efter.
Cecilie Knudsen er ansat på et behandlingssted for folk med psykiske lidelser. Under en tur i skoven finder hun en ung kvinde som hun bringer med tilbage til det behandlingssted hvor hun arbejder. Denne kvinde, Stephania, ligges i kunstig koma og behandles for sine skader. Mens hun er ”sovende” læser Cecilie op fra Stephanias dagbog.
For mig, er det helt klart passagerne fra dagbogen som står stærkest og som er det mest velskrevne i denne bog. Jeg nævner, med vilje, ikke hvad den unge kvinde har været udsat for, det skal man selv læse. Jeg vil blot nævne at det er uhyggeligt, meget uhyggeligt og totalt hjerteskærende og frastødende modbydeligt.
Noget jeg syntes, var knap så godt, var dialogerne i bogen. Jeg syntes de virkede kunstige og samtalen flød ikke naturligt. Det undrede mig også at et behandlingssted får lov til at beholde en så hårdt såret patient og med et snuptag kan indrette en slags intensiv afdeling.
Man mærker tydeligt, at forfatteren er uddannet indenfor psykologi, der er mange forklaringer og teorier i bogen. For mig personligt, kunne de sagtens koges ind til et minimum da bogen er en spændingsroman og ikke en fagbog i psykologi. Sproget er let læseligt og bogens personer er levende og fint beskrevet. Dog slog det mig, om Cecilie er en smule for skrøbelig, til at have det arbejde hun har?
Alt i alt var bogen en uhyggelig sag med en spændende historie. Som sagt før er dagbogspassagerne helt vildt gode. Bogen er Katja Ranvits debut inden for spændingsromaner og bogen er planlagt som den første i en serie om Cecilie Knudsen. Jeg er spændt på at læse den næste.
Bogen får 3 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup er vild med uhyggen, som kan være tæt på virkeligheden.