Mercedes-snittet

“Mercedes-snittet” er skrevet af Anne Mette Hancock.

Bogen er udgivet den 1. juni 2018 på forlaget Lindhardt og Ringhof. Bøgen er nr. 2 i en serie hvor nr. 1 hedder “Ligblomsten”.

Dette er et anmelder eksemplar jeg har vundet på facebooksiden “Gerningsstedet”

På “Gerningsstedets” facebook side skulle man skrive, hvorfor man gerne ville læse “Mercedes-snittet”. Jeg skrev; At jeg var vild med “Ligblomsten” og glædede mig til en 2´er som sparkede r..

Og det fik jeg… En 2´er som sparker røv…

Vi møder igen Heloise Kaldan, journalisten, ven med Erik Schäfer, efterforsker i politiet. Historien starter med, at drengen Lukas på ti år er forsvundet. Erik Schäfer efterforsker hans forsvinden og Heloise, som har gang i en historie om PTSD-post traumatic stress hos danske soldater, bliver hurtigt hvivlet ind i Lukas´forsvinden. Der trækkes tråde i mange retninger. Hvor er Lukas? Hvem kunne finde på, at gøre en lille drenge ondt? Hvem er “æblemanden” ? Hvad er Heloise´s veninde Gerda´s rolle? Hvordan passer historien om PTSD til en drengs forsvinden? Hvem kan stole på hvem og hvordan håndtere man store svigt? Og hvordan forbliver man tro?

For store svigt er der mange af i denne bog. De kommer til udtryk på forskellig vis. Forældre-børn. Veninder imellem. Kærstepar-han-hende. Og bogen giver virkelig stof til eftertanke. Hvornår skal man blande sig… Skal man tro på alt…Kan tiden hele alle sår?

Jeg er vild med måden historien bare flyder og folder sig ud på. Den ene side tog bare den anden. Bogen nærmest læste sig selv. Der er mange tråde men de folder sig ud og samles i en fin sløjfe til slut.

At bogen får en til at tænke tanker, når man er færdig med at læse, er en kæmpe gevinst. En bedrift. Bogen ender også på en måde der automatisk sætter flere spørgsmål og tanker igang. Det er det, en god bog skal kunne. Der skal gang i “de små grå”. Så får man mere ud af læseoplevelsen end “bare” de 300 sider bogen indeholder.

Da jeg her, et par dage efter at være færdig med at læse, stadig er mega begejstret, giver jeg “Mercedes-snittet 6 lakridspiber (6/6). 6 lakridspiber fordi bogen sætter flere tanker igang. Den får læseren (mig) til at digte videre på historien og den husker os på at vi skal se ind bag facaden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *