”Kvinden med dødsmasken” er skrevet af Mads Peder Nordbo. Udgivet af Politikens Forlag den 16. august 2019.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Uddrag fra bagsideteksten: En mand findes død på bunden af en brønd ved de gamle vikingeruiner i Sandnæs i Grønland. Da politiet opdager, at manden for nylig er blevet dræbt af en kvinde, der har været død og begravet i mere end et halvt år, spreder frygten sig i det lille, arktiske samfund. Kan morderen være en levende død? En Qivittoq? En mytisk, grønlandsk skabning, hvis eneste mål er hævn.
Politiet retter fokus mod den unge inuitkvinde Tupaarnaq, der har siddet fængslet for drabet på sin far og nu er forsvundet. Hendes eneste ven, journalisten Matthew Cave, føler sig presset til at hjælpe med at finde hende. Han rejser til Danmark for at blive klogere på hendes fortid gennem den psykolog, der behandlede hende, mens hun sad i fængsel.
”Kvinden med dødsmasken” er tredje bind i arctic noir serien om journalisten Matthew Cave og den grønlandske kvinde Tuqaarnaq. De to foregående hedder ”Pigen uden hud” (2017) og ”Kold angst” (2018). De tre bøger en gennemgående fortælling med hver deres afsluttende historie. Jeg vil her anbefale at man starter med nummer et, da der er meget baggrundsviden og starten på historien er vigtig.
Jeg er fan, som i virkelig fan. Det er tre bøger som rummer så meget mere end blot krimi. Her er politiske forviklinger, spændinger lande imellem, religiøse forhindringer og krimi for alle pengene. Mads Peder Nordbo har forfattet, intet mindre end et lille mesterværk udi genren arctic noir. Her er drama, mystik, gåder og fortællinger om menneskeskæbner, så hjerteskærende at det næsten ikke er til at læse. Og alligevel bliver det aldrig for meget og det bliver aldrig utroværdigt. Man kan, når man læser, mærke kulden, fornemme mørket og det er nemt at fornemme forfatternes fascination af dette fantastiske land, højt mod nord.
Et at emnerne i disse bøger er overgreb mod børn og selvmord – disse to forbrydelser har enorme procenttal på Grønland. Mads fortæller selv at han oplever forbedringer på disse områder fra udgivelsen af “Pigen uden hud” og til nu (ikke pga bogen med både tiden og at der hjælpes, er udslagsgivende). Et anden emne er – hvordan kommer man videre og tør man knytte sig til et andet menneske og elske igen. Det er kampen mellem det mørke og det lyse. Mads skriver, efter hans eget udsagn (så godt kender jeg ham jo ikke), meget en til en. Det vil sige at der er meget af ham selv i den mandlige hovedperson Matthew. Jeg kan dog sige, at det virker troværdigt og ægte…
Er du til alt af overstående, eller bare lidt af det, skal du ikke tøve med at læse denne serie. Det er boger som hænger i hovedet længe efter de er læst og bøger som helt sikkert overlever oprydning i biblioteket.
Bogen får 6 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup er blown away
Her ses lidt billeder fra bloggermøde hos Mads i Tommerup på Fyn. Det var en fantastisk hyggelig eftermiddag/aften hvor vi fik lov til at smage lidt af Grønland. Tørret torsk og hvalspæk. Den tørrede torsk smagte af fisk (selvfølgelig) og havde konsistens som træspåner, men blev dog blødere når man tyggede. Hvalspækket smagte mere af fisk og olie. Her mindede konsistensen om hård brusk eller en vitaminpille som dem vi fik da vi var børn. Spændende… Mads løftede også sløret for en forsættelse af historien om Matthew og Tuqaarnaq. Dette bliver, som planen foreløbig er, skrevet som en ny trilogi. Men om historien fortsætter i Grønland er han ikke helt sikker på. Ellers er Fyn også et godt lokation valg.
- Denne lille fyr var en gave fra forlaget. Den står nu og pynter på mit skrivebord.
- Jeg vælger at tro at den kommer med godhed.
- Tak…