”Slæng” er skrevet af Bent Hardervig. Udgivet på Mellemgaard Forlag den 3. september 2018.
Dette er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Bogens bagside:
Hvor dybt ind i sindets mørkeste afkroge skal man søge – hvor langt tilbage i fortidens skygger skal man gå for at finde det udspring, der fører til ubegribelige mord? Disse spørgsmål lægger de gladelig bag sig, det unge par, politiassistenten Camilla Fenicke og kæresten, fotografen Patrick, da de rejser op til det smukke og mondæne Gammel Skagen. For sammen at holde en velfortjent og uproblematisk ferie. Men marehalmens lette hvislen og sankthansbålets knitren fortæller andre historier, og hastigt rives de tilbage til København. Tilbage til vanviddets hvirvlende cirkler, hvor en syg hjerne dirigerer et afstumpet slæng. En bande gjort til marionetter gennem frygt og lederens uforudsigelighed. Dertil en nymfoman gammel heks. Er også hun hans marionet? Eller er han hendes? En skånselsløs duel opstår mellem politiets Camilla Fenicke, der er barn af Strandvejens fashionable miljø, mod det skruppelløse slæng. Overvåget af en dunkel skikkelse på sidelinjen.
Jeg havde ret store forventninger til denne bog. Desværre lovede bogens bagside og teksten på bogens flapper mere, end den kunne holde. Persongalleriet var stort, så stort at jeg somme tider blev i tvivl om hvem som var hvem eller hvor en given person lige hørte til. Bogens hovedperson Camilla Fenicke, rigmandsdatter og politibetjent – kæreste med fotografen Patrick, kunne have været et ret spændende bekendtskab, da kombinationen af hende status og erhverv ikke er en kombination man tit ser. Men hun fremstår, i mine øjne, en anelse uprofessionel. Der er ingen plan for opklaringen af diverse forbrydelser. Hun får sin kærestes ven til at flyve i privat helikopter til opgaver og ringer til rockergrupper for at sende dem i forvejen til gerningsmænd. Det virker lidt som om der mangler research og viden og dette sagt uden at jeg ved hvordan forfatteren arbejder. Plottet er en rodet affære, det er som om forfatteren vil for meget på kort tid – antal sider. Der myrdes til højre og venstre, blandes rocker og indvandrebander ind i historien og voldtages unge piger. Selve ideen i bogen er god men måden den føres ud på, tiltaler ikke min fantasi. Bogen består af meget dialog. Endda rigtig meget dialog, derfor syntes jeg det er synd at de forskellige personer ikke taler som personer på deres alder. Alle personers talesprog er ens og de taler alle, uanset deres alder, som ældre, gammelkloge mennesker, der smider om sig med flosker og talemåder. Bogen har under handlingen en ret lummer undertone som jeg syntes var ret upassende, men igen, blot min opfattelse. Desværre blev jeg aldrig grebet at handlingen, det blev aldrig helt spændende. En god ide som fik for meget fyld.
Bogen får 1 ( af / 6) lakridspiber… Fru Thulstrup var desværre ikke underholdt