Mordet på moster – sagen genoptaget

”Mordet på moster – sagen genoptaget” er skrevet af Susanne Meelbye. Udgivet på Forlaget Meelbye den 24. september 2016.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

Fra bogens bagside: Året er 1946, da Else Langkjær bliver fundet bevidstløs i sin lejlighed i København. Få timer senere dør hun. Hendes forlovede, Poul Gantzler, onkel til skuespilleren Peter Gantzler, bliver sigtet for overfaldet, men har et alibi. Ti uger senere er politiet fortsat på bar bund – ingen mistænkte, ingen motiver og ingen spor. Man lukker derfor sagen med en selvmordstese. 65 år senere får afdødes niece, journalisten Susanne Meelbye, aktindsigt. Og pludselig rejser mange nye spørgsmål sig: Hvorfor hørte naboerne skrig, tumult og larm fra Else Langkærs lejlighed 12 timer inden, hun blev fundet bevidstløs? Hvor stammede de 17 voldsomme læsioner på hendes krop fra? Og hvorfor lignede lejligheden en forladt slagmark, hvis Else Langkjær ønskede at tage sit eget liv?

Der ligger tusindvis af timer bag sådan en bog som denne. Der er blevet læst uendelig mange sider i diverse dokumenter, der er set på billeder, der er foretaget telefonopkald og talt med rigtig mange mennesker. Det er et kæmpe stort stykke arbejde der ligger bag.

På trods af de mange timers arbejde, bliver bogen en ret tung affære. Der er mange navne og årstal at forholde sig til. Noget er familie, andre er bekendte og andre igen naboer eller andet. Her kunne et slags stamtræ være en god hjælp for læseren.

Hele bogen bliver meget en opremsning og gengivelse af sagsakter, samt en del gætværk over, hvad der muligvis kunne være sket. Man har lagt sig fast på en gerningsmand og det giver ikke mulighed for at, måske, finde nye veje i sagen. Det er heller ikke sikkert at der er andre veje. Der er dog ”syndere” som er næsten lige så meget skyld i Elses dødsfald som hendes gerningsmand/kvinde og det er hendes naboer. I 12 lange timer hører de på skrig og bankelyde – 12 timer er længe! Jeg aner ikke om man kan blive dømt for ikke at gøre noget, for ikke at gribe ind? Men de bruges ikke særligt i sagen?

Det er helt sikkert en sørgelig sag, men også en sag som er svær at opklare så mange år efter. På grund af opbygningen og måden historien fortælles på, kom jeg desværre til at kede mig lidt under vejs. Og som sagt er det ærgerligt fordi der er lagt mange timers arbejde i skriveriet.

Bogen får 2 (af 6) lakridspiber

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *