Vinterild

”Vinterild” er skrevet af Anders de la Motte. Udgivet af Modtryk den 21. august 2020.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

Fra bogens bagside: Lucia-nat 1987 kom Laura Aulin slemt til skade i en brand i en hytteby i de skånske skove. Hendes veninde omkom i flammerne, og Laura har hele sit liv været mærket af tragedien.

Tredive år efter ulykken arver Laura den nu forfaldne hytteby fra sin faster, og hun må tilbage til egnen, som hun ikke har besøgt siden den fatale brand. Det står hurtigt klart, at stemningen i området er fjendtlig. Alle vogter på alle.

Laura begynder at forstå, at hendes faster var på sporet af noget før sin død. Noget der havde at gøre med luciabranden.

”Vinterild” er tredje bind i serien kaldet Skånekvartetten. Bøgerne er selvstændige historier og omhandler ikke de samme personer. Det som binder bøgerne i Skånekvartetten sammen er, at de er psykologiske krimier som foregår i samme område, og at de tager en nutidig hændelse og kæder sammen med en hændelse fra fortiden.

De to foregående bøger i serien hedder og ”Sensommer jagt” og ”Efterårs sorg” læs min anmeldelse ved at klikke på titelnavnet.

Bøgerne i denne serie er langsomme, psykologiske krimier og denne er ingen undtagelse. Hele bogen emmer at hemmeligheder, hemmeligheder ingen vil dele og som måske skulle være fortalt tidligere. Det psykologiske spil er uovertruffet og genialt gennem hele bogen. Jeg troede jeg havde regnet det hele ud, men nixeen bixen, jeg blev, heldigvis, snydt igen.

Kapitlerne veksler mellem datid og nutid og ender næsten hver gang med en lille chliffhanger, man må derfor læse lige et kapitel mere, og et mere… Hele bogen er skrevet i det smukkeste sprog. Det man læser, danner øjeblikkeligt de fineste billeder inde i hovedet, både når det er bølgende rødt hår, en smuk spejlblank sø eller et afbrændt får som hænger fra et træ. Det er gennemgående for alle bøgerne i denne serie, de er så utrolig smukt skrevet. Det gælder også bogens persongalleri, som man nærmest syntes man kender, efter endt læsning.

Det er langsomme psykologiske krimi, hvor du ikke møder den vildeste vold eller blodige drab. Denne, bind 3 i serien, er mere langsom end de to foregående, men den kunne stadig holde mig fanget.

Bogen får 4 (af 6) lakridspiber

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *