”Undladelsessynden” er skrevet af Berit Alberg. Udgivet af Forfatterskabet.dk den 2. november 2018.
Dette er et anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Bolette og Carsten er forældre til Lily på 3 år. For første gang i lang tid skal forældreparret lidt ud, derfor passes Lily af Carstens forældre. Næsten morgen vækkes familien ved at en betjent banker på og kommer med det mest grusomme budskab – Lily og Carstens far var kørt galt med bilen, Lily var dræbt på stedet, Carstens far ligger på intensiv. Bolette har svært ved at takle situationen og begynder at udtænke sin egen hævn.
Undladelsessynd;
” fejl eller synd der består i at man har undladt at gøre noget som man burde have gjort” citat ”Den Danske Ordbog”
Et af bogens temaer er som bogens titel beskriver, undladelsessynd. Nogen lukker øjnene eller vender ryggen til ting eller episoder som kan fører til noget ”ikke så rart”. I denne bog får disse undladelsessynder fatale følgere og bogens hovedperson Bolette er spundet ind i ”sit eget”? net af løgne og fortielser. Et andet stort tema er sorgen over at miste. Bolette og Carsten mister deres datter og alle omkring dem mister henholdsvis et barnebarn, en niece osv. En frygtelig hændelse og her binder netop den hændelse tingene sammen.
Plottet er fint gennemtænkt men det er bare lidt påfaldende hvor godt det hele passer sammen. Det dræber spændingen i bogen, da man hurtigt regner plottet ud og herved nærmest med det samme også har slutningen. Det er en skam, da plottet i sig selv er godt.
Persongalleriet er snævert og alle personer har en eller anden relation til hinanden. Det bevirker, som skrevet før, at tingene passer lidt for godt sammen. Holdes det op mod fejl som retsmediciner/politi eller andre begår, giver det historien en forudsigelighed og det er en skam. Jeg kan fx ikke lide når en retsmediciner ser et usædvanligt højt laboratorie resultat og tænker; det undlader jeg at skrive ind!!!? Det vil aldrig ske (og jo, vi er kun mennesker) i virkeligheden og derfor virker det helt utroværdigt.
Alt i alt syntes jeg bogen lige mangler det sidste. Jeg mangler, at man går mere i dybden med både personbeskrivelser og beskrivelser at begivenhederne. Jeg oplevede, mange gange, under læsningen at der bliver sprunget meget i tid og sted og det fra den ene sætning til den næste. Spændingen forsvinder i takt med at man hurtigt regner plottet ud. Synd, da plottet er godt skruet sammen.
Bogen får 2 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup siger ”op på hesten igen”