”Brudstykker” er skrevet af Karin Slaughter. Udgivet på Forlaget HarperCollins den 11. september 2018.
Dette er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
”Brudstykker” er en selvstændig- afsluttet spændingsroman. Forfatteren Karin Slaughter, som i øvrigt er fra USA, Atlanta, har skrevet adskillige romaner. Hendes bøger er oversat 37 forskellige sprog og solgt i mere end 35 millioner eksemplar verden over.
Andrea Oliver bor i den lille amerikanske by Belle Isle, sammen med sin mor Laura. På Andreas fødselsdag den 20. august, sidder de på en cafe og spiser frokost. Pludselig bryder helvede løs… En ung mand begynder at skyde med en pistol, en ung pige og den unge piges mor bliver ramt. Den næste han sigter på er Andrea, måske mest fordi hun ligner en politibetjent – hun arbejder på vagtcentralen. Laura, Andreas mor, er tilsyndeladende den eneste som holder hovedet helt koldt. Hun beder den unge mand om at skyde hende, hun ved han kun har en kugle tilbage og hun er helt cool. Han trækker en kniv, stikker imod Laura, Laura får kniven gennem sin hånd og ender med at trække den gennem den unge mands hals og han mister herved livet. Andrea forstår intet af, hvordan hendes mor er blevet til en dræbermaskine. Alt forandres dog fra skidt til værre, da Lauras mor bliver overfaldet i sit hjem. Da Andrea prøver at beskytte sin mor, kommer hun til at slå overfaldsmanden ihjel. Laura giver hurtigt Andrea nogle instrukser – Tag den døde mands bil – find opmagasineringsfirmaet Get-Em-Go i Carrollton, rum 201, nummeret er lige som din fødselsdag 20 januar, siger Laura. Her finder du en bil – kør til Idaho og kom først tilbage når jeg ringer og siger at det er sikkert. Andrea er et stort spørgsmål. Hendes fødselsdag er ikke 20/1? Hvad sker der med hendes mor? Hvem er hun? Hvorfor forvandles hun til en dræbermaskine? Spørgsmålene er mange og Andrea må selv forsøge at finde nogle svar…
Karin Slaughter kan noget med ord. Noget med mange ord. Jeg har altid syntes at der var mange ord i hendes bøger. Men det er fordi hun er så eminent til at beskrive. Man er helt klar over hvordan der ser ud, hvilke lyde der er, hvordan der lugter og hvad personerne føler. Det kræver mange ord men det svøber også læseren helt ind i historiens tæppe. Derfor er persongalleriet og deres omgivelser godt beskrevet. Persongalleriet er ikke stort men man behøver ikke flere. Man følger Andreas forvandling fra forvirret, lettere hjælpeløs, kørt fast i livet ung kvinde til en handlekraftig – jeg er på vej tilbage til livet kvinde. Hendes flugt giver hende svar men udvikler også hende selv som menneske. Denne bog indeholder 2 historier, som bogen skifter imellem, den ene om Andreas flugt og den anden følger en terrorgruppe men også et familie-drama. Denne terrorgruppe indeholder alle de forestillinger man nærmest kan have om sådanne foretagender. Lige fra en leder som er i stand til at hjernevaske flokkens medlemmer, til grusomme voldshandlinger med drab til følge. Historierne fortælles skiftevis, men spindes smukt sammen til slut. Det er en bog, hvor man er helt ude på kanten af stolen og bare må læse videre for at finde en forklaring. Bogen er både en krimi og en fortælling om hvordan store tragedier, kan forme mennesker. Denne bog holder Karin Slaughter-stilen. Hun er mesterlig til plots, hun formår at skabe spændende og levende personer og beholder den grusomhed som jeg elsker hende for.
Karin Slaughter kan noget med ord – En bog som berører så forskellige emner som terror, personudvikling og familiebånd – spænding til sidste side.
Bogen får 5 (af / 6) lakridspiber… Fru Thulstrup er vild med Karin Slaughter