”Kludedukken” er skrevet af Daniel Cole. Han er fra England og dette er hans debutroman.
Bogen er udgivet den 28. september 2017 på Politikkens forlag.
Jeg hørte et foredrag med 4 engelske forfattere, hvor Daniel Cole var den ene, på Krimimessen i Horsens, i marts 2018, hvor der blev talt om denne bog og tænkte at det var en ”must read”
Handlingen foregår i London, England. Bogens hovedperson er den mandlige kriminalassistent William Oliver Layton-Fawkes kaldet Wolf. Wolf bliver kaldt ud til en sag hvor man har fundet et lig. Eller nærmere 6 lig. 1 ”person” er syet sammen af kropsdele fra 6 forskellige individer. Dette mærkværdige lig er sat til skue i en lejlighed som ligger overfor Wolf´s og liget peger med en finger over mod Wolf´s bopæl. Der starter nu et eftersøgningsarbejde hvor man leder efter 6 ofre. Samtidig med fundet af dette lig, modtager Wolf´s ekskone Andrea et billede af liget og en liste med navne på 6 personer. Ud for alle 6 personer, står der en dato for hvornår personen vil blive dræbt. Det starter et kapløb hvor det gælder om at komme først. Ikke mindst for Wolf, da hans navn er det sjette på listen.
Denne bog starter virkeligt godt. Man er ”med” og kan nærmest ikke vente på ”næste side”. Der sker hele tiden noget, bogen bliver ikke på noget tidspunkt kedelig. Jeg blev dog lidt skuffet over slutningen. Der er mange ting som skal fortælles på kort tid. Det gør slutningen lidt rodet.
Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog med man små humoristiske indslag, hvor man bare må smile… Hvis man kan lide boger med fart på, er denne forfatter værd at stifte bekendtskab med. Historien følger flere personer sideløbende men det fungere godt og tager ikke fokus fra hovedhistorien. Både personer og steder er rigtig godt beskrevet, man kan næsten se hvordan de forskellige mennesker ser ud.
Jeg giver bogen 4 (af 6) lakridspiber, næsten på vej mod den femte. Jeg vil glæde mig til at læse mere af Daniel Cole.