”Dyrekirkegåden” er skrevet af Stephen King. Oprindeligt udgivet 14. november 1983. Bogen er nu genudgivet 15. marts 2019 på forlaget Hr. Ferdinand.
Bogen blev første gang filmatiseret i 1989 og er 2019 klar i biografen igen. Titlen var dengang Pet Sematary, det er den stadig i denne udgave. Du kan se en kort trailer her.
Dette er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Louis Creed, hans kone Rachel og deres to børn Eileen og Gage flytter til en lille by i Maine. Alt er lutter idyl, lige indtil familiens kat bliver kørt ned. Jud, deres gamle og livskloge nabo, viser Louis et sted, hvor stedets børn begraver deres kæledyr. Det er dog ikke her, de skal begrave familiens kat. Dybt inde i skoven, bag kæledyrenes kirkegård, ligger et sted med en hemmelig kraft. Stedet kan bringe de døde til live og katten kommer tilbage. Men da sønnen Gage bliver kørt over af en lastbil, tager historien en farlig drejning…
Jeg har læst denne bog utallige gange og hver gang bliver jeg lige så bange, eller bange er måske det forkerte ord men handlingen rører noget i mig. Jeg tror måske det er over 10 år siden, at jeg læste den sidst og der er, som man siger, løbet lidt vand i åen siden og denne gang læste jeg bogen på lidt en anden måde. Jeg forsøgte at se bort fra alt det uhyggelige og her skal indskydes at jeg er jorden største kylling når det kommer til gys og horror. Ser man bort fra gysene, finder man en fin fortælling om døden, om at acceptere at døden er uundgåelig og hvordan man takler, eller netop ikke takler døden.
Bogen er utrolig velskrevet og har som de fleste af Stephen Kings bøger et overnaturligt tvist. Jeg foretrækker altid bøger frem for film. Jeg har dog ikke set filmen til bogen endnu og kan se ud fra traileren at handlingen er lavet en del om. Derfor vil min anbefaling være at læse bogen…
”Monstre findes, og det gør spøgelser også, de bor inden i os, og nogle gange er det dem, der vinder” – Stephen King
Sometimes dead is better…
Bogen får 5 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup tør altså ikke se filmen, tør du?