”Den sidste enke” er skrevet af Karin Slaughter. Udgivet af HarperCollins den 10. oktober 2019.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Fra bogens bagsidetekst:
En gådefuld kidnapning
En varm sommeraften bliver en forsker fra Center for Sygdomsbekæmpelse i Atlanta af ukendte gerningsmænd bortført på en parkeringsplads foran et indkøbscenter. Forskeren er som forsvundet fra jordens overflade, og politiet er desperat efter at finde gerningsmændene og redde forskerens liv.
En ødelæggende eksplosion
En måned senere forstyrres freden en stille søndag eftermiddag af et øredøvende brag, og få sekunder efter flænses luften af endnu en ødelæggende eksplosion. To bomber er bragt til sprængning i et af de travleste og vigtigste områder i Atlanta, som er hjemsted for både Emory University, to store hospitaler, FBI’s hovedkvarter og Center for Sygdomsbekæmpelse.
En djævelsk fjende
Retsmedicineren Sara Linton og hendes partner Will Trent, som er specialagent ved GBI, haster til gerningsstedet og træder direkte ind i et dødbringende komplot, hvor tusinder af menneskers liv står på spil. Da kidnapperne også bortfører Sara, går Will undercover for at redde hende og forhindre en massakre, hvormed han også sætter sit eget liv på spil for den kvinde og det land, han elsker.
Karin Slaughter bor i Atlanta USA, der er også her handlingen i bøgerne om Sara Linton og Will Trent udspiller sig. Karin Slaughter har skrevet en lang række romaner, hendes bøger er blevet oversat til 36 forskellige sprog og solgt i over 35 millioner eksemplar. Rækkefølgen på bøgerne om Sara og Will er:
- I Sara og Will serien er yderligere udkommet: ”En holdt kvinde” og nu ”Den sidste enke”
Karin Slaughter har, igen har man lyst til at skrive, skrevet en bog med et højt spændingsniveau og med en uovertruffen handling. Karin Slaughter kan noget med ord, hun formår at skabe et rum og en stemning så man nærmest føler at man er med, inde imellem bogens sider. Hendes beskrivelser af steder, personer og stemninger er bare så gode og ja, man bliver revet med… også selv om jeg nogle gange syntes det hele var lidt langtrukket.
Denne bog er inddelt i 3 dele. I første del, får vi historien fortalt fra flere synsvinkler, hvilket giver en ekstra dimension men som også, var med til at skabe lidt forvirring, da jeg hele tiden måtte bladre tilbage for at tjekke om starttidspunktet for handlingen, var det samme. Anden og tredje del foregår ikke på samme måde, men er skrevet uden disse skift og tilbageblik. Jeg syntes dog til tider at der var for mange ord, lidt for meget forklaring og det var med til at trække det hele lidt i langdrag, især i del 2. Del 3 opvejer heldigvis med tempo og spænding, for der kommer der virkelig fart på handlingen.
Bogens handling/tema er uhyggelig, i den forstand at det kunne ske. Nogen er ”dumme” nok til at kunne finde på den slags ting. Det får en til at tænke på tidligere frygtelige ugerninger og at noget sådant, aldrig må ske igen. Det gør at bogen, for mig, bliver ekstra spændende og er sådan en man ikke lige glemmer. Handlingen rammer spot on verden som den er i dag med diverse politiske gnidninger. Ord som biologisk krigsførelse, familie, venskab, racisme og frygt er blot nogle af de ord som kan beskrive handlingen også. Karin Slaughter er brutalt beskrivende af detaljer og virkelig god til at skabe uhyggelige stemninger.
Bogen får 4 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup siger: at kender du ikke Karin Slaughter, så skynd dig at læs…