”X måder at dø på” er skrevet af Stefan Ahnhem. Udgivet af Lindhardt og Ringhof den 24. februar 2020.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Fra bogens bagside: En dejlig sommeraften lægger en gummibåd ud fra Raa havn. Ombord sidder en mand med et sværd fastspændt på ryggen. Hans færd har terningen bestemt: Et menneske skal dø. Hvem det er, ved manden ikke.
Politiet i Helsingborg har i ugevis været optaget af en række komplicerede og sammenhængende sager, og alt ser endelig ud til at have løst sig. Men da man finder et nyt mordoffer, går det op for teamet, at de har taget fuldstændig fejl.
”X måder at dø på” begynder hvor den forrige bog ”Motiv X” sluttede. Fabian Risk og hans team af betjente kommer alvorligt på arbejde med at finde svar i denne ”X måder at dø på”. Det er en velskrevet duo – de to bøger hænger uløseligt sammen og gør dig selv den tjeneste at læse dem i rækkefølge. Jeg var faktisk ikke ret vild med ”Motiv X” fordi der var så mange løse ender, min anmeldelse af den, kan læses her. Men hvis man ser disse bøger som én, er det et fantastisk værk.
Jeg kan faktisk godt lide når en gerningsmand eller opklarer er lidt (læs meget!) forstyrret i hovedet. Men også at få en slags forklaring. Her er gerningsmanden besat af klassikeren fra 1971 som hedder “Terningmanden” og det kan forklare lidt af hans væsen. Jeg kunne dog godt tænke mig at komme et skridt dybere og et skridt længere ind i den forstyrrede hjerne. Det er slet ikke sikkert, at du har brug for disse svar, og måske bare et udtryk for hvordan min laboratorier tekniker hjerne fungerer, jeg kan godt lide resultater og hvis noget går galt, vil jeg gerne vide hvorfor… Jeg giver dog mega mange plus point for at Stefan Ahnhem åbenlyst fortæller hvor ideen til Terningemanden kommer fra, og hermed ikke risiker at blive anklaget for plagiat.
Bogens handling er et fint mix af opklaring, forklaring, svar, politiarbejde og familieliv. Det hele er så fint afstemt at jeg, som læser, ikke syntes der er for meget af noget i forhold til noget andet. Det er dygtigt politiarbejde, udført at et team sammensat af spændende personligheder og familieliv på godt og ondt. Plottet er så velgennemtænkt og med en spændings kurve som bølger op og ned og fanger læseren helt ind i bogen. Jeg elsker når man kan forsvinde ind i handlingen og sidde med tilbageholdt åndedræt og, her, vente på næste terningkast. Skræk og opfindsomhed går her hånd i hånd og du vil forbavses over hvor mange måder man kan slå ihjel på. Det er kapløb mod tiden og mod syge hjerners (bemærk hjerner er i flertal, der er flere gerningsmænd på spil) spind – læs den – du bliver ikke skuffet.
Heldigvis lægger handlingen op til en fortsættelse og det er læseglade fans begejstrede for…
Terningerne er kastet – lad dig forbavse og forfærdes
Bogen får 5 (af 6) lakridspiber