”De ustraffede” er skrevet af Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg. Udgivet på Politikens Forlag den 15. august 2018.
Dette er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Katrine Wraa, kriminalpsykolog – ansat som civil efterforsker, indenfor personfarlig kriminalitet, ved Københavns politi, fanges i et farligt spin af stalking, en,tilsyneladende, selvmordssag og opdagelsen af indtil flere mulige mord på ustraffede voldtægtsforbrydere. Katrine og teamet finder frem til over 20 mulige mord på ustraffede voldtægtsmænd og flere kommer til. Hvem tager livet af disse mænd? Hvordan finder morderen disse voldtægtsmænd? Hvem kan man stole på? Hvem har ret til at dømme?
Bogen ”De ustraffede” er nummer seks i serien om Katrine Wraa. Alle seks bøger er selvstændige historier men, som næsten altid, med serier, udvikler personer og baggrundshistorie sig og man får en bedre læseoplevelse ved at læse hele serien.
Det er ingen hemmelighed at jeg er vild med serien om Katrine Wraa og har læst med fra starten. Denne bog er længe ventet og ”holy moly” den har været værd at vente på.
I denne bog tages der alvorlige emner op. Date-rape, partnervoldtægt, selvtægt og offerroller.
Hvordan ville landet se ud, hvis vi alle var vore egne betjente/dommere/bødler/Gud? Det er et stort og ret farligt spørgsmål, som ikke lige sådan, lader sig besvare. Man bliver, i henhold til denne bog, nød til at stille spørgsmålet; hvem er offeret? For er det, som her, voldtægtsforbryderen, som godt nok frifindes eller er det kvinden som får psykiske mén resten af livet? Hvem må dømme? Og ikke mindst, hvem skal skamme sig mest?
Omvendt, kan jeg sagtens forstå at man ønsker en slags hævn – hvis man har været udsat for fx en voldtægt, hvor krænkeren er gået fri. Man ønsker den ”ustraffede” skal lide, lige så meget som en selv. Heldigvis er de fleste mennesker i stand til at bremse sig selv og lade div. myndigheder tage affære. Selvom her, helt sikkert, også er processer som kan optimeres. Ellers ville vi nok ende som en slags lovløst Vildt Vest. Men lad det ligge for nu…
Denne bog er en af dem, som drøner rundt i hjernevindingerne. Jeg tænker hele tiden – hvad nu hvis. Og lidt senere – nå nej – det er ulovligt. Bogen får virkelig en til at reflektere og tage egne takner og meninger op til overvejelse. Det er det, en virkelig god bog kan og en af grundene til at jeg læser. For når man støder ind i sådan en bog, risler det langt ned af ryggen. Tak…Plottet er gennemført, gåden lod sig ikke gætte lige med det samme. Dog anede man en vis sammenhæng. Emnet er virkelig gennemarbejdet godt. Alt hvad der står skrevet, virker troværdigt og rigtigt. Jeg var ikke et sekund i tvivl eller fandt stoffet utroværdigt. Man fornemmer grundigheden, bogen har også været omkring 2 år under vejs. Når man læser, forstår man hvorfor. Sproget er flydende, smukt sammenhængende og lader sig let læse. Persongalleriet er kendt, hvis man har læst serien. Der skiftes lidt ind og ud, hvilket giver dynamik i historien og giver spænding til næste bog. For – helt sikkert – Katrine Wraa, har mere at byde på…
En bog som tager alvorlige og vigtige emner op og som på underfundig vis bliver hængende i hovedet, længe efter sidste side er læst. En fantastisk historie…
Jeg giver bogen 6 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup har fået bogen på hjernen
Billedet er fra Krimimessen i Horsens 2018.