”For barnets bedste” er skrevet af Line Holm og Stine Bolther. Udgivet af Politikens Forlag den 3. september 2020.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Fra bogens bagside: Maria Just arbejder som historiker på Politimuseet i København. Hun er i gang med at forberede en udstilling om 100 års uopklarede mordsager, da Røde Kors’ generalsekretær findes myrdet på bestialsk vis med et mystisk tegn ridset ind i maveskindet.
Efterforskerne Mikael Dirk og Frederik Dahlin er på bar bund, men der går lynhurtigt mediestorm og toppolitik i sagen. Ledelsen presser hårdt på for at se resultater – en udfordring for de to selvrådende mænd, der ikke har arbejdet sammen før, og som på mange måder er hinandens modsætninger. Da Maria ved et tilfælde finder en forbindelse mellem den verserende sag og et 52 år gammelt uopklaret dobbeltdrab i Hellerup, bliver hun ufrivilligt kastet ind i opklaringen, der trækker tråde til landets mest magtfulde og til et skamfuldt kapitel i danmarkshistorien.
Line Holm og Stine Bolther er et nyt makkerpar på krimiscenen. De er begge journalister, og Stine Bolther har skrevet flere bøger, dette er deres debut sammen – og en god en af slagsen.
Hvad har et drab på Røde Kors´ generalsekretær, et 52 år gammelt mord på et ægtepar, et opkald fra Nordjylland og en død kvinde fra Grønland til fælles? Umiddelbart ikke særlig meget, med plottet i denne bog er intet mindre end genialt og kæder disse ting sammen på fineste vis.
Dette er en bog som kræver tid, tid til fordybelse og tid til at læse alle ord, nogle bøger er letlæste og hurtigt læste, denne kræver lidt mere. Der er masse af information og små detaljer som ikke må misses. Det skinner tydeligt igennem at disse to forfattere er vant til at skrive tekst med meget information, man skulle tro det gjorde bogen tung at læse, det syntes jeg dog ikke er tilfældet, jeg syntes det er rart at man kan dykke ned i en bog og blive der i nogle dage, simpelthen fordi bogens indhold kræver koncentration og fordybelse.
Og pludselig lyder jeg meget alvorlig og som om, det er en kedelig fagbog. Det er det ikke, jeg er vild med bogen… Jeg syntes om ideen med at indlemme en virkelig hændelse og skriver videre på denne, det giver historien en ekstra dimension og gør det lidt mere uhyggelig – for hvad nu hvis og hvad er rigtigt og hvad er forkert?
En krimi med aktuelle og nærværende emner, hvor true crime kædes sammen med fiktionen. Levende persongalleri som man sagtens kan læse mere om. På bogen står der at det er første bind om Maria Just – det antyder at læseren, heldigvis, får mere fra disse to kvinders penne, og mon ikke vi også hører mere til betjentene Dirk og Dahlin.
Der er mange steder i bogen hvor man smiler højt og det er noget jeg sætter stor pris på, for selv om emnerne er alvorlige, må man gerne smile ind i mellem.
Citat fra “For barnets bedste”: “Jamen, hør her, Marty McFly, så gå ud og start tidsmaskinen. Hvis du rejser tilbage til 68 og opklarer drabene dengang, så fikser Maria og jeg sagen om Georg Schmidt”
Eller…
Citat fra “For barnets bedste”: “Hun havde altid haft svært ved at forstå ældre mænd, der iførte sig den slags Hugh Hefner´sk fodtøj. Man kunne jo – som her – risikere at blive fundet død i dem.”
Bogen får 5 (af 6) lakridspiber