”Drevet til mord” er skrevet af Rachel Abbott. Udgivet på Gad´s forlag den 17. januar 2019.
Dette er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Stephanie King som er politikommissær kaldes, sammen med sin nye makker Jackson, ud til hvad der tilsyneladende er husspektakler, men Stephanie har været i huset før. Huset tilhører fotografen Mark North og hans første kone døde ved at falde ned af en trappe i huset. Da de kommer ind i huset, finder de 2 blodige kroppe, i sengen, i husets soveværelse. Den ene, Mark, er død og den anden, Evie – hans nye kone er slemt tilredt og indrømmer at hun har slået sin mand ihjel. Men hvad kan drive en kvinde til drab på den hun elsker?
Bogen har et helt fantastisk plot. Man aner ikke hvad som er op eller ned før sidste side er vendt. Forfatteren formår på fornemste vis at kaste flere forskellige ledetråde ud og skabe forvirring omkring hvem, hvad og hvorfor. Man er aldrig helt klar over hvem som gjorde hvad og jeg var godt underholdt med hensyn plottet. Der var dog passager hvor jeg kom til at kede mig lidt, nogle steder mangler der fart og der er flere steder hvor tingene gentages, eller rettere sagt man kører lidt i samme skure…
Bogen har ikke et stort persongalleri og på trods af dette, er jeg meget i tvivl om, hvem der skal kaldes bogens hovedperson. Men måske behøver man heller i en sådan? Men i og med at dette er første bind i trilogi, gætter jeg på at serien hovedperson er Stephanie, politikommissæren. Hun er dog, i min optik, ikke den person som står stærkest i denne bog. Bogens jeg-fortæller er Marks kone Evie. Udover hende følger vi også Marks søster Cleo og Evies advokater og dele af historien fortælles fra deres synspunkt.
Bogens tema er hustruvold, selvtægt, braste drømme, hemmeligheder, familiebånd og sikkert flere, men faktum er, at der er nok at tænke over. Alle disse ting er med til at forme en historie som er ret fantastisk, men som desværre ikke fik mig helt op og ringe, det gik bare for langsomt nogle steder og jeg syntes bogens måde at takle persongalleriet var ret rodet. Men er du til psykologisk krimi som indeholder ovennævnte ting og en krimi som ikke er op-tempo, er det denne du skal vælge.
Bogen får 3 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup syntes historien er ”tommel op”