”Det gyldne bur” er skrevet af Camilla Läckberg. Udgivet af forlaget People´s Press den 5. april 2019.
Faye har det hele. Den perfekte stenrige mand, luksuslejlighed, af den allerdyreste slags, hun er altid klædt i hotteste mode, er sammen med de rigtige veninder og har det mest perfekte barn. Faye har haft stor del i grunden til denne luksus. Da manden firma var i den spæde start, var det Faye som havde de gode ideer og som fik firmaet i gang. Men lige så langsomt, blev hun gjort til mere Jacks kone og mindre til en selvstændige kvinde.
Alt i alt skulle det hele være lykke… Men da Faye finder sin mand i seng med en ansat fra hans firma, braser hendes verden sammen. Dette bliver starten på Fayes nye liv. Hun tager hævn og tager sit liv tilbage…
”Det gyldne bur” er første bind i en serie om Faye. Og hermed starten på noget nyt fra Camilla Läckbergs hånd. Faye er meget forskellig fra serien om Erica og Patrik, så man skal her, forvente noget ganske andet.
Jeg var fanget fra første side. Bogen starter ret brutalt med disse ord:
”Kan hun ikke være kommet til skade?” spurgte Faye. Hun så ned i bordet, kunne ikke møde deres blikke. En kort tøven. Dernæst en beklagende stemme. ”Der er rigtig meget blod. For en så lille krop. Men jeg tør ikke gisne om noget, før en retslæge har foretaget en vurdering.”
Og lidt længere nede af siden:
”Som sagt: En læge må foretage en vurdering ud fra fundene på gerningsstedet. Men i øjeblikket peger alt den samme vej: Din eksmand Jack har dræbt jeres datter.”
Så er vi ligesom i gang!
Vi følger Faye kamp for at komme på fode igen. Hendes kamp for at finde sig selv, hvordan hun udtænker hævn over den mand der stjal hendes identitet, liv og datter og vi følger de personer som hjælper hende på vej til overfladen, på vej til et nyt liv.
Sideløbende køre en historie som går tilbage i tiden. En historie hvor man følger Faye som barn og her finder man ud af hvorfor hun pludselig skiftede identitet og hvorfor hun ikke finder sig i mere.
Bogen er en ægte pageturner. Det er en psykologisk thriller, der er skrevet så fint og i et letlæseligt sprog hvor ordene bare flyder. Det er ikke en krimi med politi, gerningsstedsundersøgelser og retsmedicin men en krimi med så meget andet. Det er en fortælling om hvad der sker, når en person får for meget, når en person er træt af blive set ned på og træt af at være udsat for konstant psykisk terror. Her er der meget fokus på kvinder og søstersolidaritet, men jeg tror faktisk at historien, i nogle tilfælde, kan fortælles med omvendt fortegn, altså med en mand, som den udsatte part. I det mindste er det et spændende tankeeksperiment…
Jeg anbefaler helt sikkert at man udforsker Camilla Läckbergs nye univers og nye hovedperson. Faye er helt sikkert nogle timer værd. Man både griner, græder, forfærdes, hepper med og holder vejret undervejs alt imens man finder igennem historiens mange lag.
Bogen får 5 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup siger som Camilla: ”At være over 40 år er fedt!” (p.s. fordi man bliver lidt mere ligeglad om hvad folk tænker om en. Og det sagt i den mest positive tone.)