”Stenens tid” er skrevet af Johan Ottosen. Udgivet af Bukefalos Publishing den 27. februar 2019.
Dette er et anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Bjarne Andersen, en pensioneret professor, placeret på en bænk midt i Tivoli, Kbh. Han trækker en pistol og skyder sig en kugle for panden… Hans stedsøn, Kurt Østergård, som er journalist på Kristeligt Dagblad hvirvles hermed ind i en spind af teorier og gamle gemte skatte. Et kapløb og en vild konspirationsteori skal af eller bekræftes. Samtidig rammes landet af et terrorforsøg – En strålingskanon på rigshospitalet går helt amok og der findes spor af radioaktivt materiale som leder til en bombe… Ydermere kædes medlemmer af kongehuset ind i historien og en mystisk kalender tæller ned…
”Stenens tid” er første del i en trilogi kaldet Mirrin Bank triologien – kaldes det trilogi eller triologi – jeg siger trilogi og det gør ordbogen også…
Der sker virkelig mange ting i denne bog! Måske også for mange, efter min smag. Der er mange løse ender og det er med om, at holde tungen lige i munden. Nogle af ”gåderne” løftes der slør for, andre fortsætter i bog nr 2 og sikkert også i nr 3. Derfor er det også svært at vurdere på selve plotter, da bogen ikke er afsluttet. Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog med små kapitler. Hvert kapitel indledes med en QRkode så du, på maps, kan se hvor handlingen udspilles. Det var sjovt den første gang og herefter brugte jeg det ikke.
Er du vild med konspirationsteorier, vil du sikkert også holde af denne historie. Den blev en smule for søgt, til at jeg syntes at den er god. Der mangler finesse i handlingen og jeg syntes, det er som en gryderet, med lidt for mange ingredienser. Om alle tingene giver mening på sigt, altså når alle 3 bøger er læst, kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig om, men lige nu sidder jeg med en følelse som er lidt tja…
Der sammenlignes med Dan Brown på forsiden af bogen. Det med sammenligninger er jeg ikke den store tilhænger af. Og sammenligner man med de helt store, skal det holde 100%. Det syntes jeg ikke helt at det gør i dette tilfælde. Dan Brown kan skabe en stemning og sætte en scene, så du er ved at gå til at spænding. Det skete ikke her, desværre…
Jeg anerkender dog det kæmpe store arbejde det må have været at researche til denne bog. Det skinner tydeligt igennem at forfatteren har stor baggrundsviden.
Som sagt, er du til helt vilde konspirationsteorier og indviklede historier med mange personer, er dette bogen for dig…
Bogen får 2 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup anerkender god research men er ikke fan af korspirationsteorier som bliver for vilde.