”Hjemmelavet slik” er skrevet af Matin Wiese. Udgivet af Turbine den 6. oktober 2020.
Martin Wiese vandt i 2018 TV konkurrencen Sukkerchok, en konkurrence hvor man netop dystede i at lave slik og søde sager. Alle Martin Wieses opskrifter er samlet i bogen Hjemmelavet slik og her finder du noget for enhver smag.
Her får du beskrivelser af hvad der er godt at have, hvilke ingredienser og redskaber der bruges, tips til chokolade temperering og i teksten over hver opskrift er der tips og tricks som hjælper dig i mål med dit eget hjemmelavet slik.
Der er opskrifter i tre forskellige sværhedsgrader, så man kan nemt vurdere egne evner og udfordre med noget som er lidt sværere. Opskrifterne er også markeret med hvor meget eller antallet af stykker slik man cirka får ud af den angivende portion. Jeg kunne dog godt tænke mig af der også var angivet en cirka tid på hvor længe det tager at lave en opskrift.
Jeg skulle selvfølgelig prøve at lave en af mine yndlings, karamelpopcorn. Opskriften er angivet som sværhedsgrad to (skalaen går fra et til tre) og lader man være med at gøre som jeg, lykkes det helt sikkert i første forsøg… De smagte himmelsk.
Så syntes du det er sjovt at nørde lidt i køkkenet, at kunne servere noget du har lavet, helt fra bunden og rigtig kræse om dine gæster, er det denne bog du skal anskaffe. Jeg syntes den er helt genial og man kan lave både slik til ungerne, til den man elsker eller rigtig pænt pynt til en kage.
Den eneste opskrift jeg savner, er en opskrift på lakridspiber… (smil)
Jeg havde måske skruet lidt for meget op for gryden med sukker og troede at jeg kunne nå at tisse – de blev knap så gode. Andet forsøg virkede bedre, man skal være tålmodig…