”Golden state killer – Manden der hadede kvinder” er skrevet af Anna Lea Landsted. Udgivet af Mofibo den 29. marts 2019.
Dette er et anmeldereksemplar læst på et abonnement tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Dette er en Mofibo Original – starten på en serie, udgivet som lyd og e-bog til Mofibo´s tjenestens abonnenter.
Golden state killer var faktisk det andet tilnavn denne mand fik påklistret. Først blev han kaldt East area rapist – EAR. East Area Rapist voldtager kvinder, Golden State Killer dræber dem… Forbrydelserne starter i 1970erne og strækker sig op til midt i 1980erne.. Vi er i staten Californien, efterforsker Poul Holes fatter interesse for sagen om EAR. Den fylder adskillige ringbind men sagen som har strukket sig over årtier er endnu ikke opklaret. Det drejer sig om 13 drab, 51 voldtægter og 120 indbrud…
Her er tale om en serieforbryder som bryder ind hos kvinder og voldtager dem. Senere i hans ”karriere” kommer mord med på moduslisten.
Jeg syntes det er super spændende at høre om jagten på denne serieforbryder og hvordan politiet arbejder. Der gives et lille indblik i udviklingen af politiarbejde, herunder overgangen til at bruge DNA analyser og hermed med 100% sikkerhed, at kunne fælde en forbryder. Jeg er dog knap så begejstret for de mange gentagelser der er i historien. Der springes en del i tid frem og tilbage og de sammen ting, så som hvordan hans metoder var, gentages ret mange gange. Det er dog samme metode som bruges på alle gerningssteder med samme forbrydelse gentages også flere gange. Men kan man leve med ret meget rod i historien, jeg mener at et par gennemskrivninger og lidt oprydning kunne hjælpe, får man en ret fascinerende historie om en serieforbryder og hvordan han blev forsøgt fundet gennem 40 år.
Bogen får 3 (af 6 lakridspiber)… Fru Thulstrup hader rod men elsker opklaring