”Sensommerjagt” er skrevet af Anders de la Motte. Udgivet af Modtryk den 1. oktober 2019.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Fra bogens bagsidetekst: En sensommeraften i 1983 forsvinder en femårig dreng fra sit hjem på en gård i Skåne. Selv om hele byen er med til at lede efter ham, bliver han aldrig fundet, og sorgen og uvisheden får hans familie til langsomt at gå i opløsning.
Tyve år senere leder hans storesøster Veronica en gruppeterapisamtale i Stockholm. En ung mand dukker op og fortæller en historie om en forsvindingssag. Historien er skræmmende velkendt for Veronica, der bliver tvunget til at vende tilbage til Skåne for at lede efter sandheden om, hvad der skete den sommeraften for så længe siden.
SENSOMMERJAGT er en stemningsfuld, psykologisk krimi, og det er den første, fritstående bog i Skånekvartetten.
I 1983 forsvinder drengen Billy, han kommer simpelthen ikke, da hans Mor kalder på ham. Alle leder efter den lille dreng, enhver forældres mareridt er blevet til virkelighed. Bogens handling udspiller sig i en lille by i Skåne. En lille by der er som ethvert andet landsbymiljø. Alle ved det meste om hinanden og lige under den idylliske overflade gemmer der sig grusomme hemmeligheder. Det beskrives så fint og rigtigt – lige det punkt med, at landsbymiljøet både har forsider og bagsider af medaljen og at man, når man kommer ”hjem”, tit falder tilbage i sin gamle rolle.
Bogens handling skifter mellem år 1983 og 20 år senere. Bogen er således delt op i kapitler som veksler mellem for- og nutid og der efterlades psykologiske gys og chliffhangers i en uendelighed. Jeg var virkelig godt underholdt, det var en bog, som var svær at lægge fra sig.
Dette er ikke en hardcore krimi, handlingen er psykologisk, spiller dig et pus og er ikke til at gennemskue. Et lille barn forsvinder og ingen har tilsyneladende hørt eller set noget. Vi møder fortvivlede familiemedlemmer, landsbyboer som har taget del i eftersøgningen og betjenten som stadig, 20 år efter, nages af sagen.
Jeg var grebet af historien og elsker landsbydelen, især fordi den er så spot on (note: jeg er opvokset i en landsby med 200 husstande inden for byskiltet – flyttede ud – og vendte hjem igen) Jeg kn godt lide bøger hvor man ikke kan gætte hvem skurken er. Og i denne blev jeg snydt – and I loved it… Bogen giver gennem hovedpersonen Vera/Veronica en beskrivelse af hvad en barndom med svigt og usikkerhed kan føre til og at man ikke kan flygte fra hvem man er.
Så er du til psykologisk spænding som rammer lige midt i hjertet, er det denne du skal vælge.
Bogen får 5 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup elsker krimier som foregår i udkanten