Rød tåge

”Rød tåge” er skrevet af David Garmark. Udgiver på forlaget Montagne den 14. marts 2019.  Bogen er udkommet som lyd- og e-bog på Mofibo den 1. marts 2019.

Dette er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

Max Munk, efterforsker ved Københavns politi, sidder på en cafe i Malaga. Han er suspenderet men kalder det selv ferie. Eller ferie er måske så meget sagt, han har en mission. Han leder efter sin søster – han har så sådan ledt efter hende i 25 år men den sidste måned har han ledt mere intenst. Et opkald hjemmefra, laver dog om på Max Munks planer. En ung mand er blevet fundet ved bredden af en sø, på den lille ø Hvidø. Her levet et sagn om en Ellepige som hvert 100. år kommer frem og tager livet af unge mænd. De danser sig til døde. Den unge mand som findes død, har forslåede fødder og hans mund er fordrejet i et grotesk smil. Max Munk og hans makker Merian Takano, får opgaven om at løse gåden på den sagnomspundne ø, som evigt er indhyllet i tåge, som kan skjule alt…

Max Munk er greve. Maximillian Theodor greve af Munkenæs. Men han foragter sin titel og har et anstrængt forhold til sin far, som i øvrigt ligger nærmest for døden. Hans søster er forsvundet men han har fået livstegn som han prøver at forfølge.

Hans makker er Merian Takano, en japansk skønhed, som er helt sin egen. De to har et mærkeligt had/kærligheds forhold. De kan hverken leve med eller uden hinanden. De supplerer hinanden godt og er et spændende makkerpar. De har begge hemmeligheder og egne problemer at sloges med og det giver god grobund for flere afsløringer i de næste bøger, da denne er nummer 1 i en serie.

Der er ikke så meget fart på. Spændingen stiger ikke til kolossale højder og man bider ikke negle men bogen indeholder noget andet… En melankolsk nedtrykthed. Et ønske om forståelse og et råb om hjælp. Jo tættere tågen lægger sig om den lille ø, jo flere ulykker falder der ned om ørene på Munk og Merian.

Lies, sex, drugs and rock´n rool… Ok, måske ikke så meget rock´n roll men så rigeligt af de andre ting… For er det Elverpigen som spøger eller skjuler tågen noget helt andet?

Det er en bog som bliver hængende i tankerne. Jeg har lyst til at læse mere…

Bogen får 5 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup siger læs denne, også selvom du er mest til hurtige krimier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *