I dag, den 25. marts, udkommer “Sort arv” skrevet af David Garmark. Det er andet bind i serien om efterforskningslederen Max Munk og hans makker Merian Takano. Første bind i serien hedder “Rød tåge” og min anmeldelse kan læses her.
Læs med om David Garmark, hans tanker om bøgerne og om fremtidsplanerne…
Fru T: Fortæl lidt om dig
David Garmark: Jeg hedder David og er lige fyldt 48. Jeg er uddannet folkeskolelærer og har arbejdet som skuespiller i mange år og medvirket i serier, spillefilm og reklamer siden 2001. Jeg bor i Valby sammen med min norske kæreste Hilde og har to voksne børn på 19 og 23. Jeg debuterede som forfatter i 2015 med Drengen der aldrig kom hjem, og udgiver den 25. marts roman nummer 9.
Fru T: Fra ide til færdig bog – finder du på hele historien inden du skriver eller kommer det hen ad vejen?
David Garmark: At finde på en ny serie er en kompliceret sag. Først at finde ud af karakterer, deres udvikling, deres hvor er de, hvor skal de hen tager tid. Dernæst kommer selve plottet, der for mig er underlegent karaktererne, for det er dem, der skal bære historien. Dem og deres kærlighedshistorier – det er dem, folk husker, ikke så meget selve drabssagen – man husker karaktererne. Jeg har en særlig måde at få orden på det hele, som giver mening for mig. Når alt forarbejdet er gjort, begynder jeg at skrive, men det betyder ikke, at der ikke er ting der ændrer sig – det er der som regel – kronologi, nye ideer, der må og skal følges til dørs. At skrive er et plastisk organisk arbejde, hvor man skal følge sine ideer til dørs og slette dem bagefter, hvis man er i tvivl. Så en roman for mig starter et sted og selvom jeg følger min synopsis og mine karakterbeskrivelser, kan den potentielt ende et helt andet sted nogle gange. Plottet udvikler sig også undervejs, med nye indfald og ‘kunne det være fedt hvis han ikke gik til højre men til venstre i stedet’
Fru T: Har du planlagt et antal bøger i serien? Det kan givet meget at glæde sig til, hvis tallet er 10. Omvendt er der ikke noget på spil for ex hovedpersonen, da han/hun sikkert overlever de 10 bind!
David Garmark: Jeg har foreløbig planlagt tre bind i Munk serien. Meget kan ændre det, nogle gange bliver man træt af sine karakterer og så lægger man dem i graven. Der er nemlig, som der antydes ikke altid noget på spil, når man som læser ved, at der kommer seks bind mere eller hvad nu. Jeg forsøger at holde det friskt og frækt og uforudsigeligt og kan derfor ikke sige mere, end at der er tre bind i hvert fald. 3. bind i Munk serien kommer i ’21 og hedder Hvidt had.
Fru T: Du kører et farvetema i overskriften – Rød tåge – Sort arv – Fortæl om det.
David Garmark: Det er sjovt med titler. De skal fænge men må heller ikke være for meget eller for lidt eller for kryptiske. Det er hamrende svært nogen gange, for hvad skal man tage fat i, også uden at afsløre for meget af, hvad der gemmer sig på siderne. I denne serie har jeg ganske rigtigt valgt farver til at definere et efterfølgende begreb. For Sort arv handler ikke om en specifik, håndterbar arv, som Munks gods, men ligesom i Rød tåge er det mere en metafor for indholdet af bogen – plottet og karaktererne, der spiller sammen.
Fru T: Hvordan fandt du på Munk?
David Garmark: For alt i verden vil jeg gerne som forfatter skille mig ud fra resten af mine dygtige kolleger og for alt i verden vil jeg gerne undgå klicheer. Man må jo indse, at langt de fleste der opklarer drabssager er politifolk. Dernæst er der journalister, der graver i sager. Dernæst privatdetektiver og sikkerhedskonsulenter osv. Jeg har ikke skrevet om politifolk før, og tog det som en udfordring, men ville gerne have noget kant på Munk, der kunne gøre, at han kunne have været noget andet – og derfor er han adelig, men hader det og alt hvad der forbindes med den del af hans liv. Dernæst ville jeg gerne have en karakter, der hverken drak heftigt eller var afhængig af alt muligt lort. Men det kan ofte også være udfordrende ikke at give sin hovedkarakter noget at arbejde med – så bliver de uinteressante og todimensionelle. Vi lever i en tid, hvor kønsroller og seksualitet ligesom er udflydende. Jeg ville gerne udforske den del af vores identitet, og kom derfor op med Merian, som Munks sidekick – en japansk kvinde, han både er makker med og elsker overalt på jorden. De er afhængige af hinanden på hver deres måde og kan ikke undvære hinanden., selvom de heller ikke kan være sammen sådan rigtigt. De har et moderne forhold, og Merian er i øvrigt kæreste med en kvinde, mens hun samtidig ser Munk seksuelt. Jeg synes det er spændende at udforske grænserne for hvad et forhold i dagens Danmark er og kan være uden at være forkert. Jeg mener nemlig ikke nogen kan tage patent på, hvordan man skal leve sit liv, selvom befolkningen gerne tyr til bashing og udskamning på sociale medier bare fordi de kan.
Fru T: Du og din bror skriver begge om adelsmænd som ikke gider bo på godset/slottet og gøre som adelsmænd nu gør, planlagt eller tilfældigt. Skal de 2 evt mødes i logen for fornægtende adelsmænd?
David Garmark: Det er et tilfælde – jeg tror faktisk Stephan fandt på Chris før jeg fandt på Munk, men de overlapper hinanden, det er sandt – men de er meget, meget forskellige. Chris er hårdtslående, Munk er langt mere blød og hader vold. Nej, de skal ikke mødes, for de er i hvert deres univers – om min anden helt Ditlev Martins og Chris skal mødes er en helt anden sag…
Fru T: Hvad nu? Er der mere Munk på vej? Eller noget helt andet?
David Garmark: Der er helt bestemt mere Munk på vej – jeg skriver på tredje bind som sagt, men har også andre projekter i gryden. De ene er en Facebookføljeton skrevet i samarbejde med musiker og forfatter Morten Remar – Det går i alt sin enkelthed ud på, at Morten skrev og havde en ide til et koncept, der ville kunne bringe glæde til krimifolket under krisen, vi befinder os i. Vi talte om det og nåede frem til en føljeton vi har valgt at kalde HOFF. Dirk Hoffmeyer er drabsefterforsker i Nordjylland politi, og skal gennem en række føljetoner løse en række drabssager i Nordjylland sammen med sin madglade assistent Jørgen. Konceptet i disse tider, hvor folk er indespærrede er, at der fra 3. april bliver lagt et afsnit op hver dag i ni dage. Den af os, der har skrevet afsnittet (tre hver) læser det op på video og så bliver det lagt ud på vore fælles side, følg linket. Vi håber vi på den måde kan hjælpe med at føre krimifolket gennem Coronakrisen på en spændende måde – det er i hvert fald vores bidrag til underholdning. Om der kommer en decideret udgivelse på et tidspunkt, når vi får samlet nok sager sammen om Hoff, vil vise sig – foreløbig starter vi med Døden på havet,. som vi har valgt at kalde første del. Serien er en slags homage til de klassiske engelske krimier som for eksempel Barnaby – bare på dansk.
