”Nattens udyr” er skrevet af Michael Katz Krefeld. Udgivet af Lindhardt og Ringhof den 30. oktober 2020.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Fra bogens bagside:
Når du ser dem komme, er det for sent.
En række bestialske kvindedrab ryster Danmark og sætter ild til nettet og medierne. Drabene fører tilbage til en gammel voldtægtssag, som samler en gruppe mænd med en indædt vrede mod kvinder.
I sin efterforskning kommer politikommissær Cecilie Mars på sporet af et hemmeligt selskab, og hun opdager hurtigt, at loven ikke rækker, hvis hun skal stoppe gerningsmændene. Men hendes kontante og kompromisløse stil skaber hurtigt nye fjender – både i politiets ledelse og hjemme i Nordvest, hvor bandekrigen raser, og Cecilie selv er under mistanke for drab. Pludselig befinder hun sig som et muligt bytte og trofæ for en brutal vrede.
”Nattens udyr” er andet bind i serien om politikommissær Cecilie Mars. Første bind hedder ”Mørket kalder” og min anmeldelse af den, kan læses her. Bøgerne er selvstændigt afsluttede historier, men det er altid en fordel at læse serier fra nummer et og frem.
Ok, en enhjørning bliver aldrig et magisk fabeldyr igen…
Hvorfor nu det?
En gruppe mænd bruger enhjørningen som symbol og det er ikke småting den gruppe kan finde på. Deres handlinger er bestialske og mildest talt sindssyge og deres sprog ligeså. Du lærer helt sikkert et par nye skældsord ved at læse denne bog. Det skal man nu ikke lade sig støde af, sproget er voldsomt for at illustrere hvilken gruppe af mennesker man har med at gøre. Bogen rammer ned, lige midt i diverse debatter, men tager lige skridtet lidt længere ud.
”De kalder sig incels og er mænd, der ifølge dem selv lever i et ufrivilligt cølibat, hvor kvinder nægter dem sex og kærlighed.
I stedet for at forsøge at score kvinder har de besluttet at hade og ydmyge kvinder.”
Citat fra dr/dk´s hjemmeside, du kan læse mere her
Så det er ikke småting Cecilie Mars er oppe imod. Og som om det ikke er nok, at forbryderne er voldsomme, så kæmper hun også med sit eget jeg. Hun er den som tager tingene i egne hænder, er en god makker, tænker kreativt, men også hende som opfører sig virkeligt dumt. Hun sniffer coke, bæller vodka og slår på anholdte. Jeg ved, nogle gange, ikke om jeg syntes hun er lidt for meget og måske tænker jeg sådant fordi hun er kvinde. Det er ret sjovt hvordan kønnet er med til at bestemme hvad man vil acceptere. Harry Hole kommer også stinkende beruset på arbejde, men ham elsker jeg. Så jeg bestemmer mig for at Cecilie Mars er sej, hun har faktisk også bløde sider men dem forsøger hun med alle midler at undertrykke – men de er der – heldigvis.
”Nattens udyr” er velskrevet krimi med et plot der holder hele vejen. Spændingen går op og op, du får indsigt i en helt ny verden og hvis du ikke lader dig skræmme af voldsomt sprogbrug og vilde handlinger, er det bare i gang med at læse. Michael Katz Krefeld er eminent til at skrive i billeder, hvilken får min indre film til at køre, hver gang jeg læser hans bøger. Bogen slutter med et kæmpe shout out og lover mere med Cecilie Mars da forfatteren tænker at serien bliver en trilogi.
Bogen får 5 (af 6) lakridspiber
Følg Fru Thulstrup på Facebook og Instagram
Forlaget har lavet de fedeste hoodies. Tak De fleste bloggermøder foregår over nettet pga corona. Men vi hygger os alligevel