Sandhedens labyrint

 

 

 

 

 

 

”Sandhedens labyrint” er skrevet af Jørgen Steines. Udgivet på Forlaget Mellemgaard den 18. juni 2018.

Dette er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

Bogens handling foregår i sidste halvdel af året 1943 og lidt ind i året 1944. Vi følger Major Johann Richter fra den tyske efterretningstjeneste Abwehr. Han får til opgave at afsløre forræderi inden for egne rækker. Denne opgave giver Johann Richter indblik i hemmeligheder som den almindelige tysker intet kender til. Det er viden som ryster hans tro på Hitlers og Det tredje riges visioner. Johann Richter står over for svære valg. Ønsker han at tjene sit land, nu da han ved at i millionvis af jøder udslettes i koncentrationslejre? Kan Johann og hans familie redde sig ud af faren? Findes sandheden?

 

 

 

 

Det har taget mig at stykke tid at læse denne bog. Ikke fordi den er kedelig og langtrukken – langt fra… Men simpel hen på grund af emnets alvorlighed. Jeg har haft brug for at tænke… Og at få historien lidt på afstand for derefter at blive hvirvlet ind i historien igen.

Jeg har en slags had/kærligheds forhold til emnet 2. verdenskrig. Det er frygtelig fascinerende og frygtelig frastødende. Jeg har selv besøgt koncentrationslejren Auschwitz som ligger et lille stykke fra byen Krakow i Polen. Man går gennem porten med teksten ”Arbeit macht frei” og tænker at friheden kun var døden. I bygningerne er der udstillinger med bjerge, om jeg mener bjerge, at briller, afklippet hår, kufferter og krykker. Det giver et lille billede af hvor mange mennesker der blev henrettet. Man mærkede historiens vingesus… Den samme følelse fik jeg ved at læse denne bog. Bogen er en blanding af historiske begivenheder, virkelige personer i opdigtede hændelser. Historien er spændende, emnet er vigtigt. Vi skal blive ved med at tale, læse og skrive om dette emne, af den simple grund, det må aldrig ske igen. Sproget er let og ordene flyder smukt fra siderne. Jeg kunne særlig godt lide at hvert kapitel starter med en datoangivelse, angivelse af hvor i verden vi er og hvem vi skal følge. Man er ikke i tvivl om at der ligger mange timers research bag denne bog. Plottet er godt tænk og spændingsniveauet stiger langsomt og stødt gennem hele bogen.

En virkelig god bog, omhandlende et stort og vigtigt historisk emne som vi aldrig må fortie eller glemme.

Bogen får 4 lakridspiber… Fru Thulstrup føler historiens vingesus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *