Stemmer fra graven

”Stemmer fra graven” er skrevet af Elly Griffiths. Udgivet af Gads Forlag den 30. september 2020.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

Fra bogens bagside: Ruth Galloway tilkaldes, da et jagerfly fra Anden Verdenskrig dukker op under udgravningsarbejdet på en byggegrund. I cockpittet sidder liget af en mand, der ved første øjekast ser ud til at være flyets pilot. En dna-test viser dog, at der er tale om Fred Blackstock, en lokal aristokrat, som angiveligt blev skudt ned over Nordsøen under krigen – men i et helt andet fly.

Sagen kompliceres yderligere, da kriminalinspektør Harry Nelson og hans team gør et mistænkeligt fund på en svinefarm, og en af Fred Blackstocks efterkommere tilmed bliver overfaldet. Snart må Ruth og Nelson indse, at de jagter en langt farligere gerningsmand, end de først troede …

Det som gør denne serie af bøger speciel, er først og fremmest hovedpersonen og næst efter, at de altid indeholder en forbrydelse, kædet sammen med en historisk begivenhed. Elly Griffiths er grundig i sin research og det skinner tydeligt igennem.

Bogen har en underfundig spænding som ikke driver plottet hårdt, men ligger som en tone under handlingen og er en langsomt stødt stigende kurve. Det er lidt som om at vejret faktisk styrer uhyggen, jo mere uvejr det er, jo mere stiger spændingen.

Ruth Galloway er sådan en hovedperson som kunne være din nabo. Hun er befriende almindelig og alligevel super sej. Hun er en ægte nørd inden for sit felt, lynende intelligent og samtidig usikker på et hav af ting. Og ikke en historie om Ruth, uden der tales en smule om kærlighed eller mangel på samme. Ruth har et vanskeligt kærlighedsliv men hun gør det nu heller ikke let for sig selv. I denne bog møder hun en gammel flamme og måske spiller den søde musik endnu?

Serien om Ruth Galloway er, for mig, ren hyggekrimi. Jeg kan godt lide, ind i mellem, at læse noget som ikke har den helt vilde neglebidende spænding og som ikke indeholder vild vold, og det selv om jeg elsker de vilde og voldsomme krimier. Men nogle gange, er det godt at komme ned i gear og læse noget af det jeg kalder ”langsom spænding”. Her er nørderi, langsom krimi, grufulde detaljer og masse af humor nok til at tilfredsstille en krimi-nørd.

Bogen får 4 (af 6) lakridspiber