”Pitbull” er skrevet af Anne Mette Hancock. Udgivet af Lindhardt og Ringhof den 2. januar 2020.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Fra bogens bagsidetekst: Det er den varmeste sommer i hundrede år, og dommedagsprofeterne varsler Jordens undergang. Midt i hedebølgen er journalist Heloise Kaldan ved at lave en reportage om Røde Kors’ vågetjeneste, og hun har på kort tid knyttet et bånd til Jan Fischhof, en ældre, kræftsyg sønderjyde. I en tilstand af delirium betror han hende, at han i sin ungdom var skyld i et dødsfald, og nu gruer han for, at Gud vil afkræve ham et øje for et øje.
Da Heloise opdager, at dødsfaldet er registreret som en drukneulykke, rejser hun til Sønderjylland for at opklare, hvad der i sin tid skete den mand, de lokale kalder Pitbull. Da sagen viser sig at have forbindelse til en række unge kvinder, der forsvandt sporløst i midten af 90’erne, får Heloise får brug for hjælp fra sin ven, den bramfri drabsefterforsker Erik Schäfer.
I et kapløb med tiden skal hun nå at afdække de gamle sager, inden Jan Fischhof udånder. For hvem var Pitbull? Hvilken rolle spillede Fischhof i hans død? Og hvem kan Heloise stole på, når det lokale politi lyver?
Denne bog er nummer tre i rækken om Heloise Kaldan og Erik Schäfer. De foregående hedder ”Ligblomsten” og ”Mercedessnittet”. Mercedessnittet var den første bog jeg anmeldte for et forlag og dermed den bog, som satte mit blogger eventyr i gang og den anmeldelse kan læses her.
Storbyen møder Sønderjylland… Anne Mette Hancock´s ophav lader sig ikke fornægte. Det skinner tydeligt igennem at hendes kendskab til området er mere end hvad man kan læse sig til. Anne Mette Hancock er opvokset i Gråsten, og området heromkring, danner rammen om denne krimis handling. Jeg må gang på gang trække på smilebåndet over hvordan tingene beskrives, for mentaliteten i en sønderjysk landsby er meget lig, hvordan den er i en midtjysk – den klassiske er, at alle ved, hvad der sker og især hvis en ”fremmede” kommer til byen. Men også gyllelugten, at være storby-tøsen og stilheden overlever Heloise heldigvis.
Denne bog handler om rigtig mange ting, men emnet at være vågekone (eller mand) fylder en del. Ingen skal dø alene, det er en smuk tanke… At kunne bekende sine synder, at ville lette sit hjerte, inden livet er forbi, er hvad Jan Fischlof – manden Heloise er med til at våge over, netop har brug for. Et muligt mord og forsvundne piger er en del af puslespillet og tror mig, det puslespil gider du godt at lægge.
Emnet venskab fylder også en del. Heloise og Schäfer´s venskab, er blevet tættere og stærkere. De er blevet en duo, hvor tingene ikke pakkes så meget ind, her tales ud af posen og en spade er en spade. Der er en flabethed i deres dialog, som jeg rigtig godt kan lide. De er et fedt makkerpar.
Anne Mette kan noget med slutninger, jeg sad og glædede mig, hele bogen igennem og håbede at hun ville lave en gentagelse. Altså en slutning som sparker benene væk under læseren, og lad mig sige, at jeg ikke blev skuffet. Jeg elsker når boger slutter (eller nej, det gør jo ingen…) og lader historien fortsætte – det er fantastisk. Derfor er plottet genialt skruet sammen, sproget let med en ”flabet” undertone som jeg elsker og handlingen fyldt med historier i historien.
Anne Mette, du har gjort det igen. Ligblomsten var genial, da Mercedessnittet skulle udkomme, efterlyste jeg en 2 ér som sparker røv – og fik det. Denne, Pitbull, følger trop og jeg kan kun kaste virkelig mange lakridspiber efter den. Tak…
Denne bog er Glant, fuldstændig Glant
Bogen får 6 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup bærer denne forfatter i sit hjerte
