”Glemt” er skrevet af Lill Bowman. Udgivet af Byens Forlag den 8. november 2019.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Fra bogens bagside: Liget af en smuk 14-årig pige i hvid kjole bliver fundet nydeligt arrangeret på en metalplade midt ude i den idylliske Vandværkssø. Hun er fyldt med snitsår – alle sirligt markeret med en rød cirkel.
Spørgsmålene hober sig op hos kriminalinspektør Troels Thomsen fra Nordjyllands Politi. Hvorfor skulle en gerningsmand gøre opmærksom på offerets skader?
Den døde pige kommer fra et problemfyldt hjem med en uligevægtig, enlig mor, og da endnu en enlig mor melder sit barn savnet, ligner det et mønster. For Troels Thomsen bringer sagen uhyggelige minder fra hans egen barndom op til overfladen, og han sætter alt ind på at finde det forsvundne barn. Før det er for sent …
”Glemt” er Lill Bowman´s anden bog i serien om Troels Thomsen. Nummer et, som også er forfatterens debut roman, hedder ”Duskeklubben”
Dette er en bog om svigt, i ordets værste forstand… Men også en bog om valg og om hvordan et enkelt valg kan ændre hele ens verden. Men også at et valg kan forfølge en hele livet. Personer i bogen bliver sat overfor umulige valg og uanset hvad de vælger, er udfaldet katastrofalt.
Det er en bog som er barsk at læse, forbrydelser begået mod børn, kan være ret hård kost, og ret svær at læse om. I denne bog syntes jeg dog at den forbrydelse der skal opklares, overskygges af at nærmest alle personer i galleriet, har et eller andet problem. Der bliver ligesom for mange dilemmaer, for mange ting man som læser skal forholde sig til og derfor drukner plottet lidt i andres problemer. Det er en skam, da selve hovedhistorien er en ganske udmærket historie og også noget som sætter tanker i gang og det er det, gode bøger kan.
Bogen foregår i to spor. En historie om de valg der er umulige at træffe og en historie om svigt af den værste skuffe. Disse to historier mødes og det hele bliver mere grufuldt. Nogle skjuler ting, folk er i fare og tiden render ud…
Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog og både personer og miljøbeskrivelser er gode. Men som skrevet før, er der lidt for mange personer med stækkede vinger og det forstyrrede min læsning.
Bogen får 3 (af 6) lakridspiber