”Mytomanen” er skrevet af Sofie Sarenbrant. Udgivet af People´s Press den 7. oktober 2020.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Fra bogens bagside: Efter et orienteringsløb findes en ung dreng død i Ålstensskoven.
Liget er ilde tilredt, og hans mobiltelefon og penge er væk.
Mistanken rettes mod en ungdomsbande, som har berøvet og truet jævnaldrende med kniv i Bromma.
Kriminalinspektør Emma Sköld må løse sagen, inden morderen slår til igen, men hun har en snigende fornemmelse af, at noget ikke stemmer. Og hvad er det drengens venner og familie prøver at skjule?
”Mytomanen” er ottende bind i serien om kriminalinspektør Emma Sköld. Den fortløbende hedder: ”Hvil i fred”, ”Døden løber maraton”, ”Åbent hus”, ”Babysitteren”, ”Tiggeren”, ”Syndebukken”, ”Skammekrogen” og nu, ”Mytomanen”. Alle bøgerne kan læses selvstændigt, men som det altid er med serier, er det altid bedst at læse i rækkefølge og fra start til slut. Min anmeldelse af “Skammekrogen” kan læses her.
”Mytomani, patologisk løgnagtighed, sygelig tilbøjelighed til at fremføre usandfærdige og ofte dramatiske hændelsesforløb, typisk med den mytomane som hovedperson. Mytomane personer har ofte såkaldte histrioniske personlighedstræk (se hysteri).” Citat: Den store danske.lex.dk
Bogens tema rammer ret godt ned i tidens trend. Mange viser kun de godt ting på de sociale medier og pynter til med diverse filtre. Sådan er det også for mange af personerne i bogen. Der er fortielser og ting der bliver hjemme bag husets fire vægge. Der er også et andet og meget mere uhyggeligt tema, men det skriver jeg ikke om, da det vil spoile historien, men det er så uhyggeligt at man nærmest ikke magter læse om det. Faktisk er det svært at skrive mere om handlingen, da jeg absolut ikke er tilhænger af at ødelægge din læseoplevelse. Så dette andet tema, må du selv opdage – og gyse lidt over…
Bogen foregår, som de andre i serien, i en opklaringsdel og en mere personlig del. Begge historier er med til at gøre bogen yders interessant og at fastholde læseren. Korte kapitler giver altid lyst til lige at læse lidt videre.
Plottet er godt og historien i sig er stærk og vigtig at fortælle, men vejen fra start til slut var kringlet og med ret mange omveje. Jeg syntes dilemmaerne blev lidt for mange og at vi kom lidt for langt omkring og det ødelagde læseoplevelsen lidt. Jeg havde dog meget høje forventninger, for den forrige bog ”Skammekrogen” kunne jeg rigtig godt lidt og en fantastisk historie kan være svær at komme efter. Det skal dog, slet ikke, afholde mig for at læse videre i denne serie.
Bogen får 4 (af 6) lakridspiber
