”Rampen” er skrevet af Jesper Stein. Udgivet af Politikens Forlag den 12. november 2020.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Fra bogens bagside: Litteraturanmelder, forfatter og gymnasielærer Finn Stein Larsen forlader efter 29 års ægteskab sin kone til fordel for en elev. I hjemmet på Rampen i Risskov står reolerne gabende tomme, og den unge Jesper Stein er ladt alene tilbage med en fortvivlet, bitter og bedøvet mor, der kræver hans uforbeholdne loyalitet. Han kommer i klemme mellem forældrene og lever et dobbeltliv udadtil som den festende pigeglade dødspilot og indadtil som sjælesørger for sin mor i en relation, der er grænseoverskridende tæt. Skilsmissen forandrer alles liv radikalt og sætter sit præg på dem i årtier efter – for forældrenes vedkommende helt frem til deres død.
Rampen er fortalt og sat i scene af den voksne forfatter, der gennem livet har gjort sig sine egne erfaringer med at svigte, blive skilt og drikke sig væk fra det smertefulde i livet. Den kan læses som et forsøg på at forstå og forlige sig med fortidens svigt og finde fred med forældrene og med sig selv.
Jesper Stein er mest kendt for sin krimier om den hårdkogte politikommissær Axel Steen. Serien tæller flere bøger og Jesper Stein har modtaget mange fine priser for den.
Denne bog ”Rampen” er noget helt andet…
Jesper Stein fortæller, i denne roman, åbent og uden filter om hvad forældrenes skilsmisse gjorde med ham og hans liv. Det er ikke småting den, dengang, 17-årige Jesper måtte lægge øre til. Han må agere sjælesørger, behandler og passe sin mor, som bryder helt sammen og medicinerer sig med sprut og piller. Han er sammen med faderen en gang om ugen, de spiser sammen, men de berører aldrig de rigtig dybe emner og heller ikke her, er barnet Jesper blevet hørt. Det er dog faderen som har vakt Jespers kærlighed til litteraturen, for uanset hvor sindssygt livet var, kunne Jesper Stein altid høre musik, læse, eller skrive. Der fortælles om svigt, druk og udskejelser, ikke kun forældrenes, men også forfatterens sine egne og når han siger, at hans hovedperson Axel Steen fra krimierne, er et billede på ham selv, så er det ikke helt løgn, Axel Steen bliver aldrig skånet – nu forstår jeg hvorfor…
Jeg tror ikke nogen i denne familie var klar på hvilke konsekvenser forældrenes skilsmisse ville have, på alle medlemmers fremtidige liv og hvor meget ”skade” der er sket. Der er kommet mennesker ud, med stækkede vinger og man kan kun spå om hvordan det ville have set ud, hvis ikke den skilsmisse var foregået. Det med at ting sker af en årsag, er jeg overhovedet ikke med på, men jeg er med på at man selv vælger hvordan man vil leve sit liv, så
Kære Jesper, jeg håber at du ved at sætte nogle af dæmonerne fri, kan slutte fred…
Det er en barsk fortælling om et hårdt liv, men også en fortælling om at tage sagen i egen hånd og vende skuden.
Bogen er super velskrevet, læseren tages med ind i et kaotiske og hårdt liv. Du får et indblik i hvad der kan ske, når en vejsidebombe eksploderer, lige midt i en helt almindelig familie. Det er en fortælling som må have krævet noget nærmest umenneskeligt at skrive og ikke mindst at udgive, for Jesper Stein skåner ikke sig selv. Forestil dig at gå nøgen igennem en fyldt sal – det gør han nærmest med denne udgivelse, jeg er fuld af beundring.
Bogen får 5 (af 6) lakridspiber