”Dark Spirit” er skrevet af Brian Palle Larsen. Udgivet af Mellemgaard den 9. december 2019.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Fra bogens bagside: Et bestialsk mord bliver begået i et slumkvarter i Kenya. Politiinspektør Wilson ansætter Nairobis erfarne og brutale kriminalbetjent, Marley, i håbet om en hurtig opklaring. Mordet synes at trække dybe spor til det allerhårdeste miljø, men i ’Slummen’ er der ingen, der har set noget, så Marley må bruge sit intellekt og de få allierede, han har. Tiden er imod Marley, der har brug for at bevise sit værd. Russell, en ung mand, der voksede op i slumkvarteret, kan måske være nøglen til opklaringen. Men da han forsvinder, og et nyt mord bliver begået, brænder jorden for alvor i ’Slummen’. Og så starter rygterne om en ond ånd, en såkaldt ’Dark Spirit’ …
Bogens hovedperson kriminalbetjent Marley søger nyt job som drabschef i Kisumu, den 4. største by i Kenya. Den nuværende drabschef Wilson er på vej på pension og leder efter sin afløser og Marley kunne være et bud. Wilson får besøg af Russel som fortæller at hans kammerat Nazim har begået en forbrydelse. Russel som har haft en frygtelig barndom med narko og vold i hjemmet, tages ikke helt alvorligt. Marley ansættes i afdelingen og vil prøve at forfølge Russels sag.
Handlingen svinger mellem nutid og datid. Man følger drengen Russel som barn og som voksen og, for mig, var det helt klart kapitlerne med barnet Russel for fungerede bedst.
Der tales om en såkaldt ”Dark Spirit” og forfatteren har også valgt dette ord som titel på bogen. Jeg kan dog ikke helt gennemskue, om det er hele området man vil betegne en Dark Spirit eller det er et forsøg på at smide lidt overnaturligt ind i handlingen, der optræder kortvarigt en heksedoktor. Dette element virkede ikke uhyggeligt eller gav en ekstra dimension på min læsning og kunne efter min mening være undladt. Især fordi plottet er godt og tager overraskende drejningen undervejs. Og at historien ville virke bedre uden dette, måske overnaturlige, element.
Persongalleriet omkring politistationen er virkelig snævert og tæller nærmest kun Wilson, Marley og en sekretær, som får betjentlignende status. Det virker super utroværdigt for mig. Især fordi man får fornemmelsen af at Marley, ene mand, står for diverse opklaringer. Og ja, jeg er klar over, at i fiktionens verden er alt muligt…
Desværre lander denne bog på 2 lakridspiber. Til trods for at jeg syntes plottet er godt og overraskende. Jeg mangler at vide, hvad meningen med ”dark spirit” er? Jeg kunne ønske lidt mere troværdighed omkring politistationen og endelig trænger bogen til gennemgang og korrekturlæsning. Men, kan man se bort fra dette, får man en barsk fortælling fra Kenya´s slumkvarter og jeg kunne virkelig godt lide beretningerne om barnet Russel.
Bogen får 2 lakridspiber… Fru Thulstrup er glad for overraskende plots