”Mørkelagt” er skrevet af Christina Lassen-Andersen. Udgivet af Forlaget Fjorden den 2. januar 2020.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Forestil dig, at strømmen går lige nu. Forestil dig så også, at strømmen ikke kommer tilbage. Hverken i morgen eller om en måned. Hvordan vil du få mad på bordet? Skaffe medicin og lægehjælp? Hvor langt vil du gå for at beskytte din familie?
Den dag strømmen går, er Rasmus på arbejde i Odense, mens hans kone Rikke og deres teenagesøn er hjemme i København. Skal de blive, hvor de er og satse på, at alt snart bliver normalt? Eller skal de forsøge at finde hinanden i et samfund, der hurtigere end forventet bryder sammen?
Uden mulighed for at kommunikere tvinges de ud i en ny virkelighed, hvor der kun er få allierede i kampen om overlevelse. Mørkelagt er en realistisk fortælling om, hvad der sker med det almindelige menneske, når samfundet bryder sammen.
”Mørkelagt” en spændingsroman om et samfund, der bryder sammen. En eller anden slags virus bevirker, at alt strøm i hele landet forsvinder, der er intet som helst der virker. Så er man ret prisgivet og jungleloven gør sig gældende.
Kort tid efter udgivelsen af denne bog, raser Corona og Danmark lukkes ned. Kan man trække paralleller mellem romanens historie og hvad der sker/skete i Danmark? Lidt, måske… selv om situationen i Danmark er alvorlig, har vi ikke manglet strøm og mad. Reaktionsmønsteret er dog ret meget det samme, hvad gjorde danskerne? De skyndte sig ud og købe dagligvarer og det ligger dybt i krybdyrshjernen at skaffe mad. Lidt det samme sker i denne bog, dog en anelse mere ekstremt, da de mister strømmen, intet virker – samfundet bryder sammen og her ligger det også dybt i mennesker at de skal skaffe mad.
I ”Mørkelagt” møder man mange forskellige karakterer. Det er folk fra alle samfundslag og på forskellige steder i livet, nogle veje krydses og nogle ikke. Jeg kunne ønske at der var skåret lidt i persongalleriet og gravet et spadestik dybere ned i historien, at man var kommet tættere på få personer, men også lidt op i helikopteren. Desværre nåede det aldrig at blive rigtig spændende og jeg sidder, som læser, tilbage med spørgsmål om hvorfor, hvor længe og hvem fixer problemet – dog mest fordi det er lidt urealistisk at det skulle tage det meste af et år at løse det strømproblem, samt at der stadig kunne findes konservesdåser, især når man tænker på at hele landets befolkning er på jagt efter dem…
Selve ideen bag bogen er ret god, men mangler blot noget skarphed og dybde.
Bogen får 2 (af 6) lakridspiber