”Jeg kan se dig” er skrevet af Mari Jungstedt. Udgivet af People´s Press den 29. maj 2020.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Fra bogens bagside: Roen har lagt sig over Gotland efter turistsæsonen, men september vejret er smukt, og havet er stadig varmt efter den lange, hede sommer. Frida og tre studiekammerater tilbringer weekenden på den isolerede ø Lilla Karlsö, inden de atter skal i gang med jurastudierne. Efter en lur på en afsidesliggende strand vågner Frida op i kærestens arme og gør en frygtindgydende opdagelse. Både han og de to andre studiekammerater er døde. Hun er den eneste overlevende.
Hvem ville de unge mennesker til livs? Er nogen ude efter at myrde studerende, eller befandt de sig bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt? Og hvorfor undslap Frida? Kriminalkommissær Anders Knutas bliver trukket ind i en skræmmende sag, der trækker tråde langt tilbage i fortiden.
”Jeg kan se dig” er det femtende bind i Mari Jungstedts Gotland serie.
Sådan cirka en gang om året, sker der et mord på Gotland. Og en gang om året arbejdes der intenst på at løse mysteriet. Dette år er ingen undtagelse. En flok unge mennesker er døde – er det mord, selvmord eller noget helt andet?
Mari Jungstedts krimier er ikke fyldt med blod og vold, jo, jo, der er døde mennesker og både motiv og udførsel, er alvorlig nok, men det udpensles ikke i detaljer. Til gengæld tager forfatteren altid samfundsrelevante emner med i sine krimier, ting hun syntes mangler opmærksomhed eller som hun bare ønsker at der tales mere om. Det er et fint træk og giver stemme og opmærksomhed til nogle svære emner.
Stilen er letlæselig, hele historien flyder stille fremad. Der er ikke et kompliceret plot, det er en krimi som næsten, er feelgood læsning. Du får korte kapitler med hints som giver lyst til at læse videre. Dog kunne bogen godt være kommet igennem en sidste omgang korrektur læsning og oversættelsen er også nogle steder smuttet i svinget.
Jeg tænkte godt nok om der kunne være mere i Anders Knutas? Men det kunne der sagtens. I denne bog er der ikke så meget parforholdsfnidder, det er der ligesom kommet styr og ro på – heldigvis, fordi for meget af den slags, kan nemt fjerne fokus fra bogens krimidelen. Jeg var godt underholdt og syntes faktisk, at det er ganske rart, ind i mellem, at læse noget som ikke er vildt kompliceret.
Så har du lyst til at læse en feelgood krimi, skal du vælge denne.
Bogen får 4 lakridspiber