I guds rige

”I guds rige” er skrevet af Anne-Grethe Bjarup Riis. Udgivet af Politikens Forlag den 27. august 2020.

Fra bogens bagside: Da Anne-Grethes otteårige søn bliver dødeligt syg, forandrer hendes liv sig fra en velfungerende tilværelse til et ubærligt mareridt. Ægteskabet bliver sat på en hård prøve, familie og venner forsvinder, og bønnerne til Gud bliver ikke hørt. At se sin lille dreng være syg af cancer, at vide han kan dø, er for en mor en umenneskelig situation. Fanget i isolation på Rigshospitalet og afskåret fra omverdenen sniger følelser af ensomhed, uretfærdighed og svigt sig ind i Anne-Grethes hjerte. Følelser som hun kun kender alt for godt, og brudstykker fra hendes barndom dukker nu op i hendes erindring.

Vi møder den otteårige Anne-Grethe og hendes familie, som flytter fra det civiliserede Herning og ud til de øde og spøgelsesagtige brunkulslejre i Søby i 70’ernes Midtjylland. Mørke familiehemmeligheder trækkes frem i lyset og udspiller sig et gudsforladt sted blandt forsømte skæbner, svineavl og kviksand og åbenbarer, at en ætsende forbandelse hersker gennem generationerne.

Wow for en bog…

Bogen foregår i flere lag, i flere tider – i en del, nutidsdelen, er det Anne-Grethes søns sygdomsforløb der følges, 2,5 år med cancer hvor der beskrives op og ikke mindst nedture og hvad den lille dreng må gennemgå – knus til jer. Dette nutidslag, splittes af et datidslag, hvor historien handler om Anne-Grethes barndom, primært da hendes familie flytter fra Herning til Søby brunkulslejre, og et datidslag hvor der springes endnu længere tilbage i tiden, og læseren hører om forfatterens egne forældre.

Ved at opleve svære ting i forbindelse med sønnens sygdomsforløb, dukker der ting op fra forfatterens egen barndom og giver, en slags forståelse af hvorfor familie og venner har svært ved at rumme at ting er svære. Det giver et indblik i en barndom, både forfatterens og hendes egne forældres barn og ungdom, med svigt, mishandling og en masse fejen ind under gulvtæppet.

Her er skabt en helstøbt historie, som er så hjerteskærende og som får selv den mest hardcore læser til at fælde en tåre og samtidig fortælles der en barndomshistorie i Søby, som er nærmest lige så hjerteskærende, men samtidig krydret med ret mange morsomheder, der er totalt spot on. Jeg er født i Fasterholt som ligger 3 km fra den svinefarm forfatteren bor på og hvordan hun husker og oplevede, er præcis som det var (er) og jeg er imponeret over at en 8 årig pige har kunne suge stemningerne så rent ind.

Det er en stærk, ærlig, hjerteskærende fortælling som beskriver menneskers skyggesider men som også er utrolig livsbekræftende og viser at man kan komme igennem de hårdeste ting ved at holde sammen og ved at hente styrke dybt i sit eget indre… Der er måske pyntet på et par ting, digtet lidt hist og her og trukket lidt fra og lagt lidt til, men hold op hvor er det vildt, og ærligt, og ægte, Tak…

Bogen får 6 (af 6)

Indrømmet, jeg er, total, en sucker for bøger hvor handlingen foregår i min baghave. Denne bog foregår ikke blot i baghaven, den handler også om de mennesker som bor her, og de har beholdt deres egne navne – det er i øvrigt ret modigt, men også med til at gøre hele historien mere ægte.

Både togbane og søerne var (er) forbudt område for børn, men børn hører ikke altid efter…