”Øjenvidnet” er skrevet af Anna Bågstam. Udgivet af People´s Press den 27. maj 2019.
Originals er et samarbejde mellem forlaget People´s Press og abonnementstjenesten Mofibo. Bogen er oprindelig udgivet som en Mofibo Original.
Dette er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Harriet Vesterberg er flyttet fra Stockholm tilbage til den lille by, Lerviken, hvor hun er vokset op,. Her har hun fået arbejde som efterforsker ved politiet. Harriet blive nærmest kastet ud i en drabssag, da en kvinde findes myrdet. Kvinden ligger i husets lade og har øjnene tapet op med gaffatape, så de er vidt åbne. Harriet kæmper med at falde til det nye sted, hun har bekymringer om sin Fars begyndende demens og da opklaringsarbejdet lister sig ind i hendes privatliv får hun flere problemer end godt er.
Gaffatape kan bruges til mange ting…
Endnu en Mofibo Original fandt vej til min blog. Jeg er ret begejstret for disse og elsker samarbejdet mellem Mofibo og People´s Press, da det giver både lyd, ebøger og papirbøger. Kan man så ønske mere?
Bogens hovedperson er Harriet som flytter fra storbyen hjem til sin barndomsby. Hun starter på nyt job med nye kollegaer, ny chef og alt hvad der hertil hører. Jeg blev dog en anelse irriteret på hende i starten af bogen. Jeg syntes hun var for veg og sagde ikke nok fra. Heldigvis kom hun efter det som bogens handling skred frem og hun blev en person man faktisk godt gider læse mere om. Som bogens handling skrider frem, får hun flere ben i næsen. Hun tager sig dog også nogle arbejdsmæssige friheder og jeg er ikke helt sikker på at en ”ikke uddannet” i politiet får de samme beføjelser som hende. Men pyt, det fungere og historien er god.
Ud over at der skal opklares en forbrydelse, berører bogen emner som begyndende demens, da Harriets far udviser tegn som kunne tyde på denne sygdom. Det er ikke et overskyggende emne men faderen er tit væk… Et andet stort tema er svigt og det kommer til udtryk på flere måder, jeg skriver ikke direkte hvordan, da det vil spoile handlingen. Der kastes også lidt kærlighed mellem linjerne men heldigvis ikke så meget at det bliver forstyrrende for handlingen, tværtimod er det med til at kaste lidt mere spænding ind i historien.
Bogen er bestemt læseværdig, nærværende og med en stødt stigende spændingskurve. Man aner gåden men jeg gættede ikke rigtigt… Bogen slutter med den vildeste chliffhanger, så jeg skal helt sikkert læse den næste i rækken.
Bogen får 4 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup fundere lidt over, hvordan gaffatape blev til sølvtape?