”Under overfladen” er skrevet af Claus Lohman
Bogen er udgivet den 11. juni 2018 på Forlaget Aronsen
Dette er et anmelder eksemplar tilsendt fra forlaget.
2 dykkere – Sheila og Patrick – finder, under et dyk i Atlanterhavet ved Puerto Rico, et gammelt skibsvrag. Vraget er dog ikke det eneste de finder, da de få dage efter, begge dør…
Martin Henderson som er virolog får kendskab til de 2 dykkers skæbne, da det er ham der analysere deres prøver. Et analyseresultat som viser sig at være katastrofalt. Deres død kan tilskrives et 100 årigt gammelt virus – Den spanske syge- H1N1- som tog livet af 100 millioner mennesker under 1. verdenskrig.
Herefter går det stærkt. Martin udsættes for et kidnapningsforsøg hvor han møder Emma Fritzgerald som er arkæologistuderende og opcoming freelancejournalist. De hvirvles ind i en hæs blæsende ”skattejagt” hvor de modtager mystiske spor og ledetråde og intet er helt som man tror. Finder de mon ”Skatten” og finder Martin en vaccine mod den dødelige sygdom?
Da jeg modtog bogen blev jeg glad… Et kort med en håndskreven hilsen – tak for den.
Da jeg derefter så at forsiden blever prydet at en erlenmeyerkolbe, begyndte mit kemi-nørde hjerte at banke lidt hurtigere…
Bogen kastede anker og kommer hurtigt fra land. Denne fart fortsætter gennem hele bogen. Farten fastholdes ved at der arbejdes med små kapitler og skiften mellem personer og miljøer. Det kunne være forvirrende og svært at følge med men det er det ikke. Det giver i stedet lyst til at læse et kapitel mere… og et mere… og et mere…
Jeg er, som uddannet laboratorie tekniker, helt vild med at en af hovedpersonerne er virolog. Det gør en kemi-nørd glad og jeg glæder mig til at læse mere om ham, da denne bog er nr. 1 i en serie. Scenerne i laboratoriet er beskrevet så alle kan være med, dog med forkortede arbejdsgange, men det virker stadig troværdigt. I nogle af scenerne holdt selv jeg vejret, når vi ventede på et farveskift. Det er godt gået… Hele historien om at lede efter sunkne skatte i havet er intet mindre end fascinerende. Det er noget vi alle kan sætte os ind i. Spændingen, det ukendte og skattejagten. Bogen er også fuld af helt normale ting som gør personerne troværdige og nærmest virkelige. Som kærlighed, venskaber, svigt, parforhold, drømme og håb. At bogen til sidst taget en noget uventet drejning gør bare det hele lidt bedre. Man tror næsten man har gættet gåden – men det har man ikke – genialt…
Har man lyst til høj fart og spænding til det sidste, er det denne man skal vælge.
Bogen får 5 (af 6) fine lakridspiber