”Vådeskud” er skrevet af Katrine Engberg. Udgivet af People´s Press den 6. september 2019.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Uddrag af bagsideteksten:.”Det er forår, og kirsebærtræerne er ved at springe ud, da teenageren Oscar forsvinder. Han er mellemste barn i den kulørte og velhavende Dreyer-Hoff-familie, som er både kendt og berygtet for deres online auktionshus. Det eneste spor efter drengen, er et kryptisk brev, som ingen kan tyde. To dage senere finder kranføreren Michael liget af et ungt menneske på Amagerforbrændingen. Er det Oscar? Og hvordan er han i så fald endt der? Politiassistenterne Jeppe Kørner og Anette Werner hudfletter familien Dreyer-Hoff for at nå ind til sandheden om dem og om Oscar.”
Dette er 4. bind i serien om Jeppe Kørner og Anette Werner. De foregående er: Krokodillevogteren, Blodmåne og Glasvinge. Bøgerne kan læses selvstændigt men jeg anbefaler altid at man starter med nummer 1. Da det er de samme personer man følger og det vil give en bedre læseoplevelse at følge med fra start.
Vi møder Jeppe Kørner og Anette Werner som er politibetjente og makkerpar. De er forskellige som nat og dag men passer perfekt sammen. Jeppe er den tænksomme, følsomme og ham som har intuitionen. Hvorimod Anette er hende som siger hvad hun tænker, som ”Tjekker du min røv ud?” og er vedholden og grundig. Jeg så Katrine Engberg svare på en række spørgsmål og hun udtalte at ”Jeppe er den mand, hun ville være og Anette er den kvinde, hun kunne tænke sig at være…” Esther de Laurenti spiller selvfølgelig også en rolle i denne bog. Med kløgt og intellekt hjælper hun igen duoen på vej.
Sproget i bogen er så smukt. Det flyder som i olie – tilsat chokolade og champagne. Simpelthen så smukt og krydret med de fedeste beskrivelser. Som denne:
”Alt organisk knopskyder og vrider sig i uventede retninger, også forbrydelser”
Eller
”Det bløde sand gav sig under fødderne, så hver kontakt mellem gummisål og Greve strand blev foreviget i en sti af aftryk.”
Flot ikke? Sproget er helt sikkert denne bogs største aktiv. Katrine Engberg har skabt sin helt egen tone, for man er ikke i tvivl om at det er hendes pen, som er strøget over siderne. Magisk…
Bogen emmer af spænding. Der bygges op og der skrælles flere og flere lag af historien. Det er virkelig godt lavet. Man aner hverken op eller ned og gætter i det uendelige, men rammer ikke. Jo, flere sider man læser, jo flere temaet dukker der også op. Familietragedie, pædofili, utroskab, svigt, venskab osv osv man kunne blive ved. Men tro endelig ikke at det hele er et stort misk mask, næh nej, det hele passer sammen og er i fin harmoni med historien. Nogen vil måske tænke: Er det overhovedet en krimi? JA, det er i høj grad en krimi, bare rolig, der er både ”holden vejret” scener, klamme scener og hæsblæsende scener.
Ude i den store verden kaldes Katrine Engbergs bøger for Københavnerserien. Det forstår man godt. København danner en fin kulisse om historien, denne gang er vi dog også meget på vandet. Nærmere bestemt ved Trekroner og de omkring liggende øer, på Thorvaldsens museum og forbrændingen på Amager.
Nogle gange føler man at man ikke har lakridspiber nok. Denne bog er en af dem som altid og til evig tid, vil stå i min bogreol og en af dem som helt sikkert bliver genlæst.
Bogen får 6 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup er begejstret…Tak