MCS

 

 

 

 

 

 

 

 

MCS er skrevet af Michael Karbo. Udgivet på Forlaget Mellemgaard den. marts 2018.

Dette er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget

Marcus Carlsson driver egen virksomhed med opgaver som sikkerhedskonsulent. Han kontaktes af Karen-Margrethe som ønsker et tjek af hendes mands økonomi. Dette starter en lavine med økonomisk kriminalitet, cyberkriminalitet, hvidvaskning af penge, handel med organer og svindel inden for bankverdenen som man ikke troede var muligt. Marcus og Karen-Margrethe hvirvles ind i et hemmeligt foretagen som har deres egne regler og normer. Denne gruppe skyr ingen midler…

 

 

 

 

På bogens forside står ”En cyberthriller fra Jylland og omegn” Man mærker hurtigt at forfatteren har stor viden om IT. Han har også tidligere udgivet bøger om IT og økonomi. Jeg er overhovedet, som i slet ikke, computernørd. Jeg kan fikse almindelige ukomplicerede ting men bliver det for avanceret, har jeg en livline. De mange IT termer gør bogens forløb vanskeligt. At bogen er skrevet i datid, syntes jeg, taget ret meget af tempoet. Jeg syntes sproget bliver mere levende og nærværende for læseren, hvis man skriver i nutid. Jeg mener ikke at alle bøger som er skrevet i datid er mindre gode. Blot at her, virker det bremsende på handlingen. Bogen springer rundt i meget små kapitler. Det kan være en anelse svært at fange hvem vi nu følger. Det tager også tempoet ud af bogen. Persongalleriet er ret stort og der er mange at holde styr på. Det ærgrer mig, at forfatteren ikke, er helt tro mod de beskrivelser man får at personerne. Fx Marcus forvandler sig fra næsten-veganer og en mand som holder af faste rammer til en alt-ædende gangster. Det er selvfølgelig ok at personerne udvikler sig, men påfaldende at mange af dem ændre sig radikalt.  Jeg savner en mere sammenhængende historei. Spændingsniveauet kommer aldrig højt op og historien flyder ikke særlig godt. Det er en skam for historien er ret god. Tænk et hemmeligt ”politi” som ordner alle ”bad guys´ene”

 

Bogen får 2 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup siger Sorry…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *