”Efterårssorg” er skrevet af Anders de la Motte. Udgivet af Modtryk den 20. marts 2020.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Fra bogens bagside: Den sidste aften i august 1990 camperer fem unge på kanten af et nedlagt stenbrud uden for den lille skånske by, de er vokset op i. De er netop blevet studenter, og det er deres sidste aften sammen. Forude venter voksenlivet og fremtiden. Men da solen står op, er kun fire af dem i live.
I 27 år er ulykken et åbent sår i lokalsamfundet. Da den gamle politichef går på pension, overtager tilflytteren Anna Vesper stillingen. Hun genåbner trods advarsler den gamle sag fra efteråret 1990. Et efterår, ingen vil tale om, men som ingen heller kan glemme.
Bogen er andet bind i Anders de la Mottes serie Skånekvartetten. Den første hedder Sensommerjagt og min anmeldelse, af den, kan læses her. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden, da bøgerne omhandler forskellige persongallerier. Ens er det psykologiske spil. En hændelse fra fortiden kobles sammen med nutiden og at handlingen udspiller sig i Skåne.
Jeg var vild med etteren i denne serie af bøger og havde glædet mig til denne, nummer to ”Efterårssorg” og hold op, jeg blev ikke skuffet. Denne bog er en virkelig velskrevet psykologisk thriller, som man nærmest ikke slipper, når man først er gået i gang. Siderne vender sig selv og hvert kapitel kræver at man læser lige et mere. Bogen er opbygget så kapitlerne skifter mellem datid = den gruppe unge som campere ved et stenbrud og hvor en af dem mister livet. Og nutiden = Anna Vesper tiltræder stillingen som politichef og forskellige omstændigheder får sagen i stenbruddet genoptaget.
Man følger, i datiden, en flok unge mennesker. De er lige sprunget ud som studenter og er på deres, måske, sidste tur sammen. Det er en gruppe af forskellige personligheder og deres indbyrdes forhold og forbindelser, beskrives levende og det er nærmest som sad man imellem dem. I nutiden, følger man Anna Vesper, som flytter til egnen med sin datter Agnes. Anna Vesper som også har sit eget spøgelse hun sloges med, kastes ind i et spin af fortielser, løgne og folk som ikke ønsker sagen om den døde i stenbruddet opklaret. Hvem er ven og hvem er fjende i dette lille samfund?
Kapitel for kapitel løftes sløret for hvad der skete, dengang for 27 år siden. Som læser, både ledes og vildledes du. Man kan gætte med og man narres. Der twistes med ens hjerne og jeg elsker det. Personer og steder træder levende frem, det er en bog som denne at jeg forsvinder helt ind i, simpelthen fordi den er så velskrevet og handlingen så medrivende, gribende, psykologisk…
Du må simpelthen ikke snyde dig selv for denne læseoplevelse.
Bogen får 6 af 6 lakridspiber