”Skyggedanseren” er skrevet af Sara Omar. Udgivet af Politikens Forlag den 26. november 2019.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Fra bogens bagside: KURDISTAN, 1994 Bedsteforældrene Gawhar og Darwésh kæmper for at give Frmesk livsglæden tilbage. Gawhar søger tilflugt i sin tro og sender Frmesk til koranundervisning i byens Store Moské, hvor Frmesks onkel Muhammad er imam, uden at ane, hvad der venter hende. Morfaren tager kampen op mod kvindeundertrykkelsen, åbner en hamam kun for kvinder og håber, at det hjertevarme frirum kan bringe lyset tilbage i Frmesks liv.
DANMARK, 2007. Frmesk holder sig for sig selv på universitetet. Selvom hun nødig vil udløse farens vrede, trodser hun ham ved at gå uden tørklæde og skrive kritiske artikler om kvinders rettigheder. Hjemme fører hun hus og passer sine søskende, mens moren tilbringer dagen på sofaen med mellemøstlige tv-serier. Forældrene er skilt, men faren kommer dagligt i hjemmet og fører hårdhændet justits med familien. Ifølge ham er digte skrevet af kvinder vulgære, og da han opdager, at Frmesk i smug skriver digte for at bearbejde sine dybe ar på sjælen, eskalerer volden. Hun ser ingen anden udvej end at søge friheden i endnu et fremmed land.
Sara Omars debutroman ”Dødevaskeren” udkom i 2018. Denne bog ”Skyggedanseren” er en fortsættelse, hvor læseren føres dybere ind i pigen/kvinden Frmeks´ skæbne. Sara Omar vandt blandt andet Læserens Bogpris 2018 for ”Dødevaskeren” og blev i 2020 tildelt De gyldne laurbær for ”Skyggedanseren” Og alle priser som regner ned over disse bøger, er fuldt fortjent…
Jeg er faktisk ikke den store roman-læser, men disse boger har fundet vej til mit hjerte. Det er virkelig barske fortællinger, hvor man tit tænker, at der er pyntet på sandheden. Det er desværre bare ikke tilfældet. Sara Omar skriver om det hun selv har oplevet og set. Ikke som selvbiografisk men mere som kvinder i Mellemøsten bliver behandlet. Det er som sagt barsk og hjerteskærende læsning og man er lavet af sten, hvis det ikke rører ved strenge i hjertet. Det er sådan en bog man kan forsvinde ind i.
Jeg betragter disse bøger som True crime – der hvor virkeligheden overgår fantasien.
”Skyggedanseren” fortsætter hvor ”Dødevaskeren” slap. Læseren følger pigen Frmesk både som 6- årig og her fortsætter handlingen direkte hvor vi slap hende i forrige bog mens sporet hvor vi følger den voksne Frmesk, foregår før handlingen i ”Dødevaskeren”. Hvad den stakkels pige/kvinde må gennemleve, er nærmest ikke till at holde til at læse. Jeg får lyst til at hente den lille pige og passe rigtig godt på hende. Man kommer automatisk til at tænke, at det er utroligt hvad mennesker kan få sig selv til at gøre i Guds navn, og desværre slippe afsted med det. Føj, siger jeg… Derfor er bøger som denne super vigtige. Disse historier skal fortælles højt, så der måske er en chance for at nogle af de frygteligheder kan stoppes.
Sara Omar, du er så modig og fantastisk sej
Bogen får 5 (af 6) lakridspiber… Fru Thulstrup siger læs, bare læs…