Byttedyr

”Byttedyr” er skrevet af Chris Carter. Udgivet af Forlaget Jentas den 12. august 2026.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.

Fra bogens bagside: Hvad hvis intet i dit liv er, som det ser ud til?

Efter at have været fanget i et voldeligt forhold tager Samantha Stewart endelig mod til sig og stiller sin mand, Nelson, for retten. Men før han bliver sendt i fængsel, lover han hende noget: ”Jeg kommer efter dig. Lige meget hvor lang tid det tager.”

Og Nelson er ikke en, der aflægger tomme løfter.

Sam får et nyt navn og en ny identitet. Under navnet Mary Smith flytter hun tværs over landet for at starte på en frisk. Men hun ved, hvad hendes eksmand er i stand til – og at hans indflydelse rækker langt ud over fængslets mure.

Hvad der skulle have været en ny begyndelse for Mary, bliver den værste katten efter musen-leg, hun nogensinde har oplevet. En leg, hvor intet er, som det ser ud til. En leg, hvor Sam er BYTTET, og Nelson er ROVDYRET på jagt, hvor lang tid det end må tage … for nogle gange er hævn en kunstform.

”Byttedyr” er en standalone, det vil sige at der, efter sigende, kun kommer denne ene bog med disse personer – men det kunne nu være sjovt at digte videre på historien.

På engelsk hedder bogen ”Hide and seek” hvilket siger meget mere om bogens indhold end titlen ”Byttedyr” Hide and seek betyder gemmeleg, og jeg syntes det ville være meget federe at have fundet en titel som var mere i nærheden af den engelske. Men nok om det, for uanset hvad bogen hedder på dansk, vil fans af Chris Carter læse bogen, da hans serie om Robert Hunter er helt fænomenal. Og lad os bare sige, at denne bog, er noget helt, helt andet,

Jeg skriver, helt med vilje, ikke noget om handlingen udover det man kan læse på bagsiden, for man kan så nemt komme til at røbe noget, og især med en bog som denne. Og det ville være virkelig ærgerligt at frarøve fremtidige læsere oplevelsen.

Første halvdel af bogen ventede jeg på at der skulle ske noget vildt. For det er jo Chris Carter, og selv om det er noget andet, så er det stadig Chris Carter! Jeg siger bare; Hold ud, det fede kommer til den som har tålmodighed og læser videre. Under læsning af første halvdel tænkte jeg både om det var noget Pretty woman nummer 2 eller noget halv porno, men wups skete der noget, og jeg var færdig med at halv-kede mig, for sidste del at bogen er ret vild. Her bliver du revet rundt og din hjerne vrider sig, for at følge med og for at finde ud af hvem, hvorfor og hvad fanden skete der lige… Det var ret fedt.

Og uden at røbe noget; Hvis du overvejer at skifte identitet, er der ret gode fif i bogen, men det er nok ikke mange der får brug for den information (griner)

Jeg er ikke helt blæst bagover, men syntes stadig det er en god bog, og vil du prøve at læse noget af Chris Carter, men ikke er til det vildt brutale som han normalt skriver, er det her et godt sted at starte. Det er godt fundet på, men jeg håber han vender tilbage til det vilde, voldsomme og grusomme som jeg elsker ved hans bøger.

Bogen får 4 (af 6) lakridspiber

Se mere her:

ISBN: 978-87-428-3387-2

Forlag: Jentas

Forfatter: Chris Carter

Titel: Byttedyr

Sidetal: 459

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *