”Jeg skal dø” er skrevet af Tom Peder Olsen. Udgivet af forlaget Falco den 18. marts 2026.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget. Anmeldelsen påvirkes ikke heraf, den er helt og holdent et udtryk for mine meninger og holdninger om bogen.
Fra bogens bagside: En tidlig sommermorgen gør en rengøringsmedarbejder i Københavns Metro et makabert fund: Et lig uden hoved er tapet fast til sædet i den forreste vogn på M4-linjen. Kort efter står efterforskningsleder Magnus Rhode over for en hel række sensationelle og chokerende drab. Ofrene er familiemedlemmer til nogle af landets mest centrale skikkelser inden for erhvervsliv og politik.
Sammenhængen til det hovedløse lig bliver hurtigt åbenlys, mens sporene lidt efter lidt peger mod den italienske mafia, organiseret økonomisk kriminalitet og illegal handel med organer.
Magnus Rhode og hans farverige team kastes ud i en hæsblæsende jagt på de skyldige, der fører ham hele vejen tilbage til morfarens fortid som diplomat i Rom. Samtidig må han igen lægge køkken og ører til den ligefremme og papvinsdrikkende Rita og hendes cool barnebarn Molly.
Midt i kaosset rammer nyheden om en livstruende diagnose. Magnus må kæmpe for både at bevare sit greb om sagen, sig selv og alle tilværelsens mange fristelser, der ubønhørligt bliver ved med at forfølge ham.
”Jeg skal dø” er femte bind i serien om efterforsker Magnus Rhode og hans team som holder til på Teglholmen i København.
”SmartMads” er ord der er opfundet af Magnus Rhodes nabo´s barnebarn, da hun ikke ved hvad smartass betyder. Og SmartMads er præcis sådan en, Magnus Rhode er… Nogen vil sikkert sige at han er alt for meget og total useriøs – jeg elsker den karakter. Han er virkelig sjov – der er en scene i bogen hvor Magnus og naboens barnebarn Molly taler sammen – de taler om ”sgu-manden” I ved, når man siger sgu, så kommer sgu-manden og han slår sgu hårdt. Her bliver samtalen bare taget helt derud hvor ingen kan bunde og det er hyldende morsomt. Balancen mellem humor og plat er hårfin, og Tom Peder Olsen mester den kunst til perfektion.
Godt er Magnus Rhode en ægte SmartMads som drikker vin, som han ved alt om, det er en hel kunstart når han fx skal gætte et vinmærke, og han scorer damer på stribe, men der er også en alvor og en dybde i karakteren som gør han virkelig elskværdig, hvad han gør for Molly, viser at han har et hjerte af guld. Igen er det en balance som er med til at skabe en helstøbt hovedperson. Jeg håber på mange flere bøger om den charmerende politibetjent.
Igen, er der et sted hvor Magnus Rhode møder Jon Harding som er Allan Erik Mortensens hovedperson. De to er ret forskellige, men samtidig ens. De er begge intelligente og har den samme form for plat humor. Men Jon er til landsby og det stille liv, og Magnus lever af byens puls. At lade dem mødes, og som her, i flere bøger, er super sjovt, måske det kunne munde ud i et fælles værk, men de to i hovedrollerne.
Det er en virkelig velskrevet bog som har det en god krimi, efter min mening, skal indeholde. Brutale mord, grundig efterforskning hvor gåden ikke sådan lige lader sig løse og der skal vandres ud af flere sideveje, interessante personer og god humor.
Bogen får 5 (af 6) lakridspiber
Se mere her:
ISBN: 978-87-7596-365-5
Forlag: Falco
Forfatter: Tom Peder Olsen
Sidetal: 401